Anne-Dorte Petersen og Carsten Thøstesen fra Sakskærgaard i Orten ved Varde blev de første i Danmark, der modtog den nye Weidemann T4108 teleskoplæsser.

Anne-Dorte Petersen og Carsten Thøstesens planer er at forvandle Sakskærgaard til stutteri.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vores datter rider dressur og har for kort tid siden været til DM. Så vi har nogle gode heste. Nu har vi lavet 12 helt nye bokse, som vi selv bruger de fem af. De øvrige lejer vi ud til opstaldning. Men meningen er da, at vi vil avle dressurheste og forsøge at få noget godt ud af det, fortæller Carsten Thøstesen.

I første omgang har han indlemmet yderligere 26 nye heste i bedriften - Weidemann T4108 teleskoplæsseren.

- Umiddelbart synes motoren måske ikke så voldsom. Men hele maskinen er skruet helt rigtigt sammen, så vi har en kompakt læssemaskine med masser af kræfter. Dem har vi brug for i det daglige arbejde, men teleskoplæsseren har også taget en stor tørn med stolper og andre materialer til renoveringen og etableringen af den udendørs ridebane, siger Carsten Thøstesen.

- En dag, jeg kom kørende i Varde, så jeg en anden Weidemann-model. Den var interessant, og så fik jeg fat i Henning Frederiksen, der er distriktschef for Stemas Maskinsalg. Han kunne fortælle mig, at en helt ny model var på vej fra Weidemann-fabrikken, siger han.

- Weidemann'en har afløst en knækstyret læssemaskine, som var for lille og ustabil til det, jeg skulle bruge den til. Jeg har været udsat for en arbejdsulykke, og jeg var simpelthen ved at falde af den lille maskine. Samtidig var redskaberne til den for små.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To nye i familien

Sammen med den større T5522 er Weidemann T4108 nyeste medlemmer af Weidemann teleskoplæsser-familie. Det er ikke et tilfælde, at Carsten Thøstesen betegner den som "alletiders maskine til stutterier". Hvis man tager et kik i den tyske producents brochurer, vil man møde billeder med netop hø- og halmballer og heste.

- Jeg bruger den nye teleskoplæsser til lidt af hvert. Den flytter hø og møg, sætter fem enkelte mini-bigballer oven på hinanden, flytter en palle med træmel og harver ridehusbunden. Den er også fin til at rette et areal af, når der skal såes, og så får den altså også lov til at knokle med nyanlæg, siger Carsten Thøstesen.

Teleskoplæsserens kompakte mål med indkørselshøjde på blot 1,90 meter og 1,41 meter i bredden sigter direkte mod staldarbejde. Venderadius for yderste skovlkant er blot 3034 millimeter.