Sent om aftenen mandag den 21. december faldt de sidste brikker på plads, og Regering kunne indgå aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative om en fødevare- og landbrugspakke. Aftalen er således indgået uden Socialdemokraterne og Radikale, der mandag trak sig fra forhandlingerne.

I en pressemeddelelse skriver miljø- og fødevareministeriet at pakken tilfører den danske fødevaresektor nye super-kræfter, og at med aftalen får Danmark mulighed for at producere flere fødevarer i sund balance med natur og miljø, så vi kan blive endnu stærkere som fødevare-supermagt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Miljøet går i plus

- Danmark har fået en Fødevare- og landbrugspakke, der lægger grunden til fornyet vækst i landbruget og giver et grønt plus til miljøet. Med aftalen siger vi farvel til gammeldags regler og indfører en moderne regulering, som ikke tidligere er set i Danmark. Jeg håber, at landmænd og banker nu trygt går i gang med at investere i fremtiden, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Slut med en regulering

Formand for Miljø- og Fødevareudvalget René Christensen siger:

- Det er slut med, at alle landmænd skal reguleres ens. Fremover vil miljøreguleringen være målrettet og baseret på den nyeste viden. Vi vil tage nye kollektive virkemidler i brug som stenrev og minivådområder.

Udfordringsret

Liberal Alliances landbrugsordfører Mette Bock siger:

- Der er ingen tvivl om, at det paradigmeskift, der nu realiseres, aldrig var blevet til noget uden Liberal Alliance. Fremadrettet er det faglighed og målinger, ikke tilfældige modeller, der er udgangspunktet for reguleringen. Vi glæder os også over, at reguleringen nu underlægges internationale forskeres evaluering, ligesom den udfordringsret, som landmændene nu får, er en stor forbedring af landmændenes retssikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værdifulde vandløb

De Konservatives landbrugsordfører Rasmus Jarlov siger:

- Jeg er glad for, at vi endte med at blive enige om, at ingen vandløb med miljømæssig værdi eller potentiale skal tages ud af vandplanerne. Det er i aftalen slået eksplicit fast, at vi kun efter en grundig miljøvurdering giver lov til at oprense afvandingskanaler uden miljømæssig værdi, og det var meget vigtigt at slå fast, så vi ikke forringer vandmiljøet og biodiversiteten.

Stor værditilvækst

Venstres landbrugs- og miljøordfører Erling Bonnesen siger:

- Først og fremmest får landmændene mulighed for at gødske optimalt. Det har reglerne indtil nu forhindret dem i. Nu ændrer vi reglerne, og det giver landmændene mulighed for at dyrke bedre afgrøder af højere værdi. Alene dette tiltag vil give en værditilvækst hos landbruget på op mod 1,8 milliard kroner. Kvælstofbelastningen håndterer vi gennem en ny målrettet regulering, som indfases fra 2018.