Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landbrugspakke øger ikke mængden af nitrat i grundvandet

Af Dan Bjerring, Christiansborg - 10. nov. 2016 KL. 15:14

Landbrugspakken indeholder også kompenserende indsatser med henblik på at sikre beskyttelse af grundvandet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen afviser i et svar til en række oppositionspolitikere, at Landbrugspakken medfører et forøget nitratindhold i grundvandet.

Han henviser til, at pakken ikke blot indeholder en lempelse af gødskningsnormerne, men også kompenserende indsatser med henblik på at sikre beskyttelse af grundvandet, herunder udlægning af flere efterafgrøder, tilpasning af EU's krav om udlægning af fem procent såkaldt miljøfokusareal og skovrejsning.

- De kompenserende indsatser blev aftalt, da det ved udmøntning af Landbrugspakken blev vurderet, at den påtænkte normlempelse kunne medføre en øget nitratbelastning af grundvandet, og at der var en risiko for, at der som følge af normlempelsen kunne ske en forringelse af grundvandets tilstand, hvis der ikke blev taget initiativer til imødegåelse heraf, lyder det fra ministren.

Sikrer grundvandet

Den pågældende vurdering blev lavet af Miljø-og Fødevareministeriet på baggrund af blandt andet

en faglig vurdering foretaget af GEUS.

- Miljø- og Fødevareministeriethar anmodet GEUS om at gennemføre et modelprojekt for mere præcist at kunne vurdere den mulige påvirkning af hvert enkelt grundvandsmagasin og grundvandsforekomst. Indsatsen med udlæg af flere efterafgrøder vil blive dimensioneret i forhold til det opgjorte kompensationsbehov med henblik på at sikre, at indsatsen har den ønskede effekt. Formålet er, at Fødevare- og Landbrugspakken ikke medfører forringelser af grundvandets tilstand.

Der vil således blive etableret en efterafgrødeordning med effekt i 2017 og 2018, der sammen med de øvrige kompenserende indsatser i Fødevare- og Landbrugspakken skal sikre grundvandsbeskyttelsen. Fra 2019 er det hensigten, at grundvandsbeskyttelsen sikres med den kommende målrettede regulering, slutter Esben Lunde Larsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame