Landbrugsraadet, Danske Slagterier og Mejeriforeningen har hver især et kontor i Bruxelles, og kontorerne er samlet under ét i Danske Landbrugskontor.
Kontorets medarbejdere benytter sig både et uformelt og et formelt netværk til at fremføre sine synspunkter over for EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og andre beslutningstagere.
Arbejdet afhænger af, hvad der er på den politiske dagsorden. Det kan for eksempel være forslag til reformer af EU's fælles landbrugspolitik, mærkning af levnedsmidler, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed eller fremme af eksporten af danske landbrugsvarer.
Kontoret indsamler information følger møder i Ministerrådet, Europa-Parlamentet og den europæiske sammenslutning af landbrugsorganisationer og andelsselskaber.
De vigtigste konklusioner sendes hjem til Danmark, så at kolleger og medlemmer i Danmark er fuldt informeret om udviklingen i EU.
Kontoret løser også handelsmæssige og juridiske opgaver.
Kilde: Landbrugsraadet.
Grafik til Landbrugskontoret
Landbrugskontoret Fødevareministeriet Ministerrådet
Lk Komitteer Kommissionen Rådgivende udvalg Europæiske paraplyorganisationer inden for landbrug og fødevarer LK
Lk Andre landes landbrugsorganisationer
Andre interesseorganisationer som for eksempel miljø- og dyrevelfærdsorganisationer
Lk Europa-Parlamentet
Kommissionen
En kommissær for hvert EU-land med hver sit ansvars område
Europa-Parlamentet
785 medlemmer
Ministerrådet
Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for "Ministerrådet" eller blot "Rådet". Rådet er den centrale lovgivende institution i EU, dog med Europa-Parlamentet som medlovgiver på flere områder.
Når man siger, at medlemslandenes ministre mødes i Rådet, betyder det ikke, at alle ministrene mødes på én gang. Hvis emnet omhandler miljø, stiller landene med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med landbrugsministeren og så fremdeles. Man kan altså tale om forskellige rådsformationer, som der i alt er ni af.
De tre vigtigste rådsformationer er i dag Rådet for Almindelige anliggender og eksterne relationer, økonomi og finans samt Landbrug og fiskeri. Disse råd mødes cirka én gang om måneden, hvor de øvrige råd mødes 3-4 gange pr. halvår.
Vedtagelse af forordning, direktiv eller beslutning
Gennemførelse af lovgivningen (Kommissionen og medlemslandene)
27 medlemslande
Frankrig
Tyskland
Italien
Luxembourg
Holland
Danmark
Irland
Storbritannien
Grækenland
Portugal
Spanien
Østrig
Finland
Sverige
Cypern
Tjekkiet
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Malta
Polen
Slovakiet
Slovenien
Bulgarien
Rumænien
Arbejdet i EU kræver nærkamp
Bruxelles, Belgien
- Selvom en sag kan se helt håbløs ud for det danske landbrug, ender de fleste sager nogenlunde fornuftigt for os, siger Jacob Bagge Hansen.
Han er direktør og mangeårig lobbyist i Landbrugsraadets kontor i Bruxelles.
Jacob Bagge Hansen nævner som eksempel de nyligt vedtagne regler om godkendelse af pesticider.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det - på et tidspunkt - så rigtig skidt ud for landbruget. Men da vi sammen med vores gode venner øgede indsatsen, så lykkedes det trods alt at ændre på resultatet. Måske ikke noget jubelresultat, men på den anden side tror jeg, at vi kan leve med resultatet, når vi får tid til at tænke os lidt om, konkluderer Jacob Bagge Hansen, der har været 10 år i Bruxelles.
Han sammenligner arbejdet i EU med en fodboldkamp, hvor man ikke flytter noget ved at stå og råbe på sidelinjen:
- Du skal gå ind og blande dig. Gå ind i nærkampen og giv dig 100 procent. Hvis du gør det, så vinder vi, mener Jacob Bagge Hansen. Hans erfaring med lobbyvirksomhed er også, at man kan indgå nogle stærke alliancer og blive en del af flertallet.
- Har du gode argumenter og kan påvirke flertallet, så kan du få flere ting igennem, siger han.
Forståelse for andre kulturer
De mange års arbejde i EU har givet Jacob Bagge Hansen en forståelse for de andre kulturer i Europa.
- Det, der er en selvfølge for os danskere, er ikke nødvendigvis en selvfølge i de andre lande. Derfor er det en udfordring at få bragt de ting, der er vigtige for os, ud på den europæiske bane. Og finde brugbare løsninger sammen folk fra de andre lande, fortæller han.
Jacob Bagge Hansen indrømmer, at EU kan se meget uoverskueligt og omstændeligt ud
- Men de grundlæggende mekanismer bag beslutningerne er de samme som i Danmark, og landmanden skal være klar over, at mange ting ude på bedriften udspringer fra beslutninger, der er taget i EU.
Han nævner som eksempler landbrugsstøtten og en stor del af miljølovgivningen.
- Og så må vi ikke glemme, at vi med EU har et kæmpemarked, hvor landmændene kan få afsat deres varer.
Jacob Bagge Hansen mener, at de danske landmænds styrke er den kæde, der går fra forskning og rådgivning til virksomhederne.
Vilje til samarbejde
- Den kæde giver os mange fordele. Men det skal ikke forlede os til at tro, at de andre landmænd er bagefter. Hvis vi skal udvikle vores erhverv, må vi vise endnu mere vilje til at arbejde sammen med de andre lande. For der er flere, der kan rigtig meget, siger han og understreger dermed, at vi hjemme i Danmark må gøre os klar, at vi er en del af et fællesskab.
- Vi er nødt til i fællesskab at skærme os for de store konsekvenser, kriserne giver. Og fællesskabet betyder, at vi må interessere os for EU og de ting, der sker her, fortsætter Jacob Bagge Hansen.
- Derfor er det meget vigtigt, at landmændene stemmer ved valget til EU-parlamentet den 7. juni. Gå hen og stem på en kandidat, du har tillid til. Husk, at grundlaget for den danske fødevareproduktion hænger sammen med EU, lyder opfordringen fra Jacob Bagge Hansen.
