Markbrug

Landbrugets sprøjtemidler værre end ventet

Landbruget anvender i højere grad sprøjtemidler, som er farlige for dyr og natur, viser nye undersøgelser.

Landmændenes forbrug af sprøjtemidler er på kun tre år blevet 30 procent mere belastende for dyr og planter i naturen. Det viser en ny opsigtvækkende rapport fra Miljøstyrelsen.

Den beregner for første gang graden af giftighed for de sprøjtemidler, der er blevet anvendt på markerne. Det går stik imod landbrugets påstande om, at de senere års konstante stigning i brugen af gift ikke er så slemt, fordi sprøjtemidlerne med årene er blevet mildere og mindre skadelige.

Miljøminister Ida Auken (SF) er nu klar at skride ind over for landbruget med en afgift.

Belastningen er steget

Afgiften bliver lavest for de mindst belastende midler, mens det bliver dyrere at bruge de giftigste sprøjtemidler.

- Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet. Pesticidafgiften skal skære kraftigt ned på landmændenes forbrug og få dem til at vælge de mindst skadelige midler, siger Ida Auken til Ritzau.

For fra 2007 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 30 procent mere belastende for naturen, viser rapporten fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.

I den samme periode er den såkaldte behandlingshyppighed kun steget med 11 procent. Den viser, hvor ofte landmændene sprøjter, og har hidtil været den måde, man opgjorde landmændenes belastning af miljøet på.

Værre for dyr, bedre for grundvand

Så den nye større belastning skyldes formentlig, at landmændene vælger de skrappeste tilladte midler.

I den nye rapport har forskerne udviklet en ny pesticidbelastningsindikator (PBI), der bliver grundlaget for pesticidafgiften

Den nye indikator har vist, at sprøjtemidlerne især er blevet mere belastende for dyr og planter i den omgivende natur. Mens risikoen for for eksempel nedsivning til grundvand ikke er blevet værre.

- Den nye regering vil sikre fornuftig balance mellem landbrugsdrift og miljøbeskyttelse. Landbruget kan forvente, at jeg vil være mere konsekvent end den tidligere regering.

Læs Miljøstyrelsens rapport her.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Finn Sørensen
16. mar 2012 kl. 14:26

En behersket og optagelig gødskning er vel ønskeligt, men åbenbart ikke nok for De grådige landmænd som ikke kan pine nok overskud ud af jorden, men som måske oven i købet smugler ulovlige og uregistrerede midler ind, for at få de sidste procenter med? Det har jo vist sig, at hvis man leder efter stoffer i undergrunden, - grundvandet, så finder man det også! Og det går ud over alle!

jespersen
29. jan 2012 kl. 22:32

Hans Nielsen...

 

Hvad bidrager du med til det danske samfund?

L H M S
28. jan 2012 kl. 18:15

Økologisk rådgivning anbefaler at undgå strigling i en længere periode pga beskadigelse af rugepladser og kyllinger. Risikoen er bare at markerne tilgror med ukrudt og når en størrelse der kvæler hovedafgrøden.

Per Lindhardt
28. jan 2012 kl. 17:24

Søren Moeslund. Det er da klart at hvis der køres med samme middel igen og igen, kan der opstå resistens, men at påstå at det er ligegyldigt om der køres med fuld eller 20 %dosering ikke har nogen indflydelse på udvikling i resistens, det er da ny viden eller ???

Derimod er det ikke ny viden at økologerne har væsentlige problemer med at dyrke visse afgrøder. Og hvad angår agerhønsene, har jeg ikke problemer på mit brug. Vi har masser af vildtvenlige tiltag. Og masser af jordrugende fugle. Og jeg fristes til at spørge dig om en ukrudtsstrigle i en kornmark og en skivehøster i en kikset triticalemark er godt for agerhønsene???

KK
28. jan 2012 kl. 10:44

 

Hold dog op med at diskutere med ham Hans Nielsen, han er jo klog som syv tosser.

Med den enorme visdom han giver udtryk for må han drive et mønsterlandbrug , som kaster mange midler af til vort velfærds samfund.

Bo Ritterbusch
27. jan 2012 kl. 22:21

Uhha nu trak Hans Nielsen  NITRAT - Kortet, så må debatten være slut for nu kan vi ikke sige mere.

bondekonen
27. jan 2012 kl. 21:21

Det er kun for af kradse flere penge ind de er nødt til at sætte "giftigheden" så høj og det gøres ved at påvise virkningen ved forhold som stoffet aldrig anvendes ved i landbruget.

Var dette foregået på en forsknings institution som en eksamensopgave eller phd afhandling, så ville man nok kalde det uredelig. Ja jeg tror næsten heller ikke med i gymanisiet eller i folkeskolen ville være så tåbeligt at samligne påvirkning af midlerne under 2 vidtforskellige måde anvendelse.

Men når opgave stiller anviser under hvilket forhold stoffernes giftighed skal analyseret så kan man jo også finde frem til hvad som helst.

Jeg vil mene at vi er godt sikret at landmænd ikke anvender midlerne under disse forhold ved allerede at have sikret at der skal stå på midlerne under hvilke forhold det er tilladt i Danmark. Bladstadie etc. det er der nok mere kyndige planteavlsfolk der kan udtale sig om.

Der dernæst sikrer vi at såvel udstyr som føren af udstyret skal overholde visse krav der er sikret via lovgivning. Og dernæst at sprøjtebevis som er et lovkrav også har en begrænset levetid sådan at alle der sprøjter hele tiden bliver opdateret med nyeste viden med jævne intervaller.

Gad vide hvilke resultater man ville få tilsatte man andre stoffer under samme forhold.

Til kunne da give inspiration til andre  ministrer at få  flere penge i kassen via afgifter når vi nu ikke kan få det på andre måder. . 

Svend
27. jan 2012 kl. 17:51

Det bedste for landbruget forbrug af sprøjtemidler vil være frigivelse af alle sprøjtemidler, iløbet af ganske kort tid vil alle forbrugere være sprøjtet væk dermed løser problemet sig selv, igen forbrugere intet behov for at dyrke og prøjte jorden og afgrøderne.så har man kun sig selv at brokke sig over i fremtiden. 

Bo Tobiasen
27. jan 2012 kl. 17:49

Hans Nielsen hvad angår bladlus har du ret, hvis vi ellers får et luseår hvilket langt fra er tilfældet hvert år, jeg skal søge ret kraftigt i min hukommelse for at huske hvornår vi på min arbejdsplads har sprøjtet for lus i byg og hvede. Mht til svampe vil jeg heller ikke give dig ret for det afhænger i høj grad af lokalitet samt læforhold og hvor tæt du har sået afgrøden , samt hvor langt du er fra kysten, og visse erfaringer tyder på at vores saltholdige luft hæmmer svampe til en vis grad så du er på tynd is med at sætte lighedstegn mellem kvælstof niveau og øget sygdomstryk.

Og sidst men ikke mindst er det ihvertfald et ubestrideligt faktum at en undergødsket mark bliver tyndere og derved giver ukrudtet mere luft, hvilket du rigtigt nok siger ikke påvirker udbyttet alverden, men det kan øge frøpuljen i jorden og øger dermed det fremtidige ukrudtstryk hvilket fører til øget behov for ukrudtsbekæmpelse. husk på at jordbehandling efter høst ikke er tilladt  for konventionelle landmænd ikke at vi ønsker at spilde tid og diesel på det men det er jo yderligere et instrument vi er blevet frataget.

 

ALT I ALT POLITIKERNE OG DN VIL BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN

 

Bo 

Hans Nielsen
27. jan 2012 kl. 14:15

Hej Bo Tobiasen,

Din personlige teori holder ikke. Kraftig gødskning med kvælstof medfører, at der er masser af kvælstof i plantesaften og det giver flere bladlus. Kraftig gødskning giver også en øget bladmasse, og det betyder større risiko for bladsvampeangreb.

Afgrøderne er også velgødet, selv om de gødskes med 10-15% under det økonomisk optimale, og det skader ikke med lidt ukrudt i afgrøden. Det giver bedre livsbetingelser for de nytteinsekter, der æder bladlus og andre skadevoldere.

Det er også en misforståelse, at afgrøderne bliver sundere, jo mere kvælstof de får. Det er hverken sundt for planterne at få for lidt kvælstof eller for meget kvælstof. Og skaderne på naturen og miljøet stiger, når de får for meget kvælstof, for så stiger også udvaskningen af nitrat fra markerne.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke