Dansk landbrug er ikke alene underlagt stramme regler i forhold til gødning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og de fleste opfatter nærmest den såkaldte "strandbeskyttelseslinie" som noget "helligt".
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) oplyser i et svar til Villum Christensen (S), at loven om strandbeskyttelseslinien stammer fra 1937, og indeholder et forbud mod at ændre tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinien. Men denne regel gælder IKKE for landbrug:
300 meter
- Linien ligger i dag, efter en ændring af Naturbeskyttelsesloven i 1994, som hovedregel 300 meter fra strandbredden ind i landet. Forbuddet mod at ændre tilstanden gælder ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, og gælder ikke for sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Forbuddet gælder heller ikke for jordbrugets opførelse af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Reglerne tager dermed højde for, at landbrugsejendomme kan fortsætte driften, selvom de er lokaliserede inden for strandbeskyttelseslinjen, oplyser ministeren.
Ingen indskrænkninger
Også reglerne om fortidsmindebeskyttelseslinien stammer fra 1937. Den indeholder et forbud mod at ændre tilstanden af arealet inden for 100 meter fra de fortidsminder, der er beskyttet af museumsloven.
Heller ikke her gælder forbuddet landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, og det gælder ikke for "sædvanlig hegning på landbrugsejendomme". Forbuddet gælder heller ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet.
- Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at lodsejere har fået indskrænket landbrugsjord til erhvervsformål som følge af strandbeskyttelseslinjen eller
fortidsmindebeskyttelseslinjen, meddeler miljøministeren.
Fra teori til virkelighed
Det stemmer dog dårligt overens med et eksempel fra virkelighedens verden, hvor et pensionistægtepar på en landejendom i landzone i Hadsund dyrker juletræer på nogle af deres marker.
De har siden 2003 kæmpet for at fastholde retten til at dyrke juletræer på en mark, hvor cirka 3/4 af arealet ligger inden for strandbeskyttelseslinien ned til Mariager Fjord eller i umiddelbar nærhed til natur med oldtidsminder.
- Beskyttelseslinien trådte i kraft den 15. december 2003 og indeholder bestemmelser, som angiver, at der ikke må foretages ændringer af arealernes tilstand inden for 300 meter fra kysten. Situationen er den, at vi siden 1991 har dyrket juletræer på vores marker. I 2008 skovede vi juletræerne og i god tro gentilplantede, da det daværende Nordjyllands Amt meddelte, at strandbeskyttelseslinien ikke havde betydning for den fortsatte drift af juletræer på arealet, da der ikke var tale om en ændring af arealets tilstand. Naturstyrelsen har nu efter et langt forløb meddelt os, at vores ca. 25.000 juletræer, som er plantet inden for strandbeskyttelseslinjen skal fjernes inden den 1. januar 2019, forklarer ægteparret, hvis ansøgning om dispensation er afvist.
Tinglysning
Naturstyrelsen har sågar fået tinglyst, at der ikke må plantes juletræer inden for strandbeskyttelseslinien:
- Vi synes, at loven om strandbeskyttelseslinien rammer skævt. Marken, hvor juletræerne er plantet,
er placeret cirka 200-300 meter fra Mariager Fjord i landzone, og imellem ligger to rækker huse med haver, lysthuse, bådbroer og en hovedlandevej, som ligger i byzone. Derudover er området øst for vores mark lokalplanlagt til boligformål i byzone, hvorfor vores mark med juletræer ikke er særligt synlig fra hverken fjord eller vej. Der foreligger således efter vores opfattelse ikke tungtvejende landskabelige hensyn, som burde afskære os fra dyrke juletræer, idet disse falder naturligt ind i landskabet. Det absurde er tilmed, at der i lignende tilfælde er givet dispensation, hvor frugttræer og bærbuske er dyrket kystnært, da der her er mindre risiko for nattefrost. Juletræer tåler heller ikke godt nattefrost, oplyser ægteparret i en skrivelse til Folketingets Miljøudvalg.
