- Et ordsprog siger, at den, der siger det først, siger det bedst.

Sådan indledte Vagn Lundsteen, direktør Agrobalance, sin kommentar til Torben Hansen og Ivar Ravn efter deres beretning på årsmødet i Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vagn Lundsteen brugte ordsproget til at illustrere, hvorfor han mener, at landbruget i for høj grad er bagud i den offentlige debat.

Han efterlyser derfor, at Landbrug & Fødevarer nedsætter en taskforce, der kan sikre, at Landbrug & Fødevarer i højere grad er på forkant med de politiske emner og dermed kommer til at sætte dagsordenen.

- Ellers kommer man altid på bagkant, sagde han.