Det giver ikke mening at straffe nutidens landmænd for fortidens synder.

Det sagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen under tirsdagens debat i Folketinget om pesticidforurening. Alternativet havde fremsat beslutningsforslag om, at landbruget fremover skal betale for konsekvenserne af pesticidforurenede grundvandsboringer.Det skriver Altinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke den dygtige, gode, ordentlige, reelle bonus pater landmands skyld. Og derfor synes jeg ikke, det er rimeligt at lægge en omkostning dér, sagde han.

Ifølge Altinget afviste Jakob Ellemann-Jensen forslaget med den grund, at der hyppigst er tale om problematiske fund af pesticider, som i dag er ulovlige, men som har været lovlige, da de blev brugt. Derfor er det ikke rimeligt at gøre alle landmænd ansvarlige, lød det.Ingen partier i blå blok ville støtte Alternativets forslag, ligesom Socialdemokratiet heller ikke var åben over for den idé