Landbrug & Fødevarer var torsdag med viceformand Lars Hvidtfeldt i spidsen i foretræde i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg for at forklare de bekymringer, L&F har omkring kravene i EU's klimapolitik 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer - landbrug, transport og boliger:

- Danmark har fået en reduktionsforpligtelse på 39 procent. Landbruget skal for første gang i klimahistorien også reducere inden for de ikke-kvote belagte sektorer, og hvis det bliver håndteret forkert, kan vi blive tvunget til at reducere vores husdyrproduktion, især inden for kvægsektoren både hvad angår mælkeproduktion og oksekødsproduktion. Det koster arbejdspladser og velfærd i Danmark, siger Lars Hvidtfeldt til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Paradoksalt

Han understreger det paradoksale i, at en række andre EU-lande ikke har gjort lige så meget som Danmark for at skabe en klimavenlig produktion, og derfor rammer det Danmark ekstra hårdt:

- Vi har allerede høstet alle de lavthængende frugter og skal så gøre endnu mere, mens andre lande kan nøjes med at gøre det, vi allerede har gjort og gøre relativt meget mindre. Konkurrencesituationen kan i værste fald betyde, at vi kommer til at flytte produktion og arbejdspladser ud af Danmark og til mindre klimaeffektive lande. Dermed ender vi med at gøre klimaet en bjørnetjeneste, forklarer L&F's viceformand.

Brug for fleksibilitet

Lars Hvidtfeldt, der blev ledsaget af Steen Nørgaard Madsen fra Arla Foods, forklarede under foretrædet, dels at Danmark har haft nogle fleksibilitetsmekanismer, som vi skal holde fast i, ligesom Danmark i forbindelse med forhandlingerne skal arbejde for at få mere af den allerede opnåede reduktion godskrevet:

- Vi arbejder for, at EU efter 2030, når det gælder klimaregnskab, ikke fordeler byrderne efter bruttonalprodukt - efter rigdom -men efter hvor man reelt har de største lækager. Det er ikke som sådan de danske regeringer, der har været med til at beslutte, at Danmark skal spare så meget. Men EU har samlet set sat et krav på 40 procent, og det er sket ud fra en gammel regel om, at kravene til reduktion stilles ud fra BNP. Det er den regel, der bør sættes til diskussion, siger Lars Hvidtfeldt.

Rammes dobbelt

Og klimamålene er ikke det eneste område, hvor dansk landbrug i øjeblikket sættes under pres. Det gælder også målene for reduktion af ammoniak i luften. Men her er det ifølge Lars Hvidtfeldt som en del af en udemokratisk proces med tidligere miljøminister Ida Auken (RV) som den store synder:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ammoniakmålene er en proces, der startede udemokratisk. Folketinget, der i mine øjne er den institution, som bør sætte mål og forpligte Danmark, fik ikke en chance for indflydelse. Det var Ida Auken, der selv meldte de 24 procent ammoniakmål ud, mens EU-gennemsnittet er seks procent. Her er worst case også, at vi er længere fra at nå målet, end man antog. Det er ingen overraskelse for os, men er udtryk for en meget udemokratisk og meget problematisk proces. Det er meget dårlig myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet. Der er mange fejl og problemer i ammoniaksagen, der er dybt alvorlig for landbruget, siger Lars Hvidtfeldt.