Regeringen har som konsekvens af det engelske nej til EU allerede fredag morgen besluttet at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med udenrigsministeren for bordenden.

Arbejdsgruppen skal koordinere den danske indsats for at sikre, at de danske interesser bliver varetaget bedst muligt i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- For os er det vigtigt, at regler ikke bliver forskellige.

Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har som et supplement til dette arbejde nedsat en såkaldt task force, der skal arbejde for at sikre dansk erhvervslivs interesser efter briternes farvel til EU.

Møde i næste uge

Første task force-møde er allerede i næste uge. Organisationerne, der medvirker i arbejdet er Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

- Task forcen har fået til opgave at kortlægge, hvor danske erhvervs- og fiskeriinteresser er på spil i relationen til Storbritannien. Hvad kan der være af reguleringsmekanismer, vi skal være opmærksomme på, hvilke regelsæt følger vi, og har vi for eksempel stemmeaftaler med briterne. Der er en lang række områder, hvor vi helt praktisk skal ned i detaljen, siger Esben Lunde Larsen.

Input til forhandlinger

Organisationerne, der medvirker i ministerens task force, er alle bekymrede for konsekvenserne af det britiske farvel til EU, og ministeren vil bruge organisationernes input til at kvalificere det forhandlingsforløb, der kommer med den britiske regering om landets forhold til EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Undervejs i det forløb er det vigtigt, at vi sikrer danske interesser. Derfor skal vi være 100 procent godt forberedt og klædt på, så vi ikke misser detaljer i forløbet, siger Esben Lunde Larsen.

Storbritannien er Danmarks femtestørste eksportmarked med en samlet eksport på næsten 70 milliarder kroner.

Indsigt og indflydelse

Landbrug & Fødevarer har ifølge formand Martin Merrild en betydelig interesse i at deltage i ministerens task force for skridt for skridt at kunne overvåge de forestående forhandlinger mellem EU og Storbritannien.

- Det er et spil, der går i gang, hvor de, der har størst indsigt, får størst indflydelse, siger Martin Merrild.

Han lægger først og fremmest vægt på, hvordan det indre marked kommer til at fungere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For os er det vigtigt, at regler ikke bliver forskellige. Det kan være veterinære regler eller andre regler, som kan besværliggøre varernes frie bevægelighed, siger han.

Intet positivt

Martin Merrild ser en del store udfordringer og kan slet ikke få øje på positive muligheder ved det engelske nej til EU.

- Jeg bliver tung og trist, når jeg ser nogle politikere triumfere over nej'et og mene, at det, der er skidt for bankerne og de store virksomheder er godt for befolkningen. Det kan jeg slet ikke følge, siger han.

Martin Merrild kan også fortælle om, hvordan hans engelske kolleger i valgkampen var dybt bekymrede over, at mange af deres medlemmer støttede et nej.

- Vi kan alle fortælle om noget, EU kunne gøre anderledes. Men EU's fælles landbrugspolitik fortsætter. Så hvordan forventer de britiske landmænd, at en britiske regering kan matche den fælles landbrugspolitik, spørge han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordring i Irland

I det hele taget har mange engelske landmænd øjensynligt haft en forholdsvis arrogant holdning til det at træde ud af EU uden at forholde sig til eksempelvis den økonomiske udfordring.

Men Martin Merrild kan også berette om helt konkrete problemer, som vil ramme nogle britiske landmænd - eksempelvis landmænd i både Irland og Nordirland.

- Nordirland og Irland er i de seneste mange år groet mere og mere sammen, men nu får de en EU-grænse imellem de to lande. Det bekymrer de landmænd, som eksempelvis leverer til mejerier på tværs af den grænse, siger Martin Merrild.