Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landbruget er ikke synderen - det er rensningsanlæggene

Af Dan Bjerring, Christiansborg - 21. feb. 2016 KL. 19:56

  • ww189386_1

Formand for å-laug undrer sig over, at rensningsanlæg kan få dispensationer år efter år til at udlede spildevand i vandløb

En repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening optrådte fredag på TV News med budskabet om de voldsomme konsekvenser for Roskilde Fjord, det ville få, hvis landbruget får lov til at gøde mere end i dag.

Han brugte som eksempel Værebro Å, der ligger i Egedal Kommune, men det undrer formanden for Vandløbslaug for Værebro Å, Søren Vestergaard, der siger til Maskinbladet, at det er helt andre problemer, end landbrugets udledning, man slås med i Værebro Å:

- Værebro Å er et af de vandløb i Danmark, der har det laveste nitratindhold, når man måler ved udløb til recipient. Der blev foretaget en måling i 2013 på 46 af Danmarks største vandløb, og der landede Værebro Å på det tredie laveste. Samtidig er det værd at bemærke, at Værebro Å er et ekstremt bybelastet vandløb, måske det mest bybelastede i Danmark med 250.000 husstande, der afvander deres overflade- og spildevand til åen, siger Søren Vestergaard.

Overskrider grænseværdier

Søren Vestergaard har altså svært ved at se landbruget som synderen i udledningen fra Værebro Å og peger på, at der er en lang række rensningsanlæg, som overlever på dispensationer med hensyn til de mængder, der udledes og overskridelser af grænseværdier for miljøfremmede stoffer:

- Der er også målt på drænvand i vores område, og vi ligger mellem 1 og 1½ milligram pr liter, mens rensningsanlæggene ligger mellem 5 og 7 milligram pr liter, når vi alene ser på nitrat. Da grænseværdien for nitrat ligger på 11,3 milligram pr liter, tror jeg ikke, at det er nitrat, der er det store problem, men de stoffer som findes i spildevandet. Kvæg og får, der har græsset på arealer, som har været oversvømmet med spildevandet, er blevet syge af at drikke vandet fra åen, når den går over sine bredder, forklarer Søren Vestergaard videre.

Utætte kloakker

Han mener, at man oplever det samme andre steder i vandløb, der afvander byvand:

- Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor man ikke kigger nøjere på rensningsanlæggene. Hvorfor kan de blive ved med at overleve på dispensationer? Hvordan kan man blive ved med at have rensningsanlæg, der er dimensioneret til en vis mængde spildevand, men at man alligevel bliver ved med at koble nye på dem? Man måler mængden af spildevand på det vand, folk betaler afgift af, men der er masser af utætte kloakker, hvor overfladevand løber ind og til rensningsanlægget, fortæller Søren Vestergaard, der i øvrigt kan fortælle, at vinterbaderne ved Roskilde Fjord flere gange i løbet af vinteren har haft badeforbud på grund af spildevand og deraf følgende forurening af fjorden.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame