Er danske landmænd trætte af debat om pesticider, dyrevelfærd, miljø og klima, skal de bare tage til Schweiz.
I Alpelandet har kritikerne af landbruget nu taget helt nye metoder i brug for at tvinge ændringer igennem. De bruger folkeafstemningerne, som schweizerne er kendt for, og nu får de 5 mio. vælgere for alvor lov til at tage stilling til landbrugets fremtid.
Således skal de 25. november til folkeafstemning om afhorning af køer. 90 procent af køerne er i dag afhornede, men kvægfolkene mister i fremtiden statsstøtten til køerne, hvis de fortsætter med at afhorne. Bliver forslaget vedtaget, bliver det skrevet ind i den schweiziske grundlov.
Populær bjergbonde
Manden bag folkeafstemningen er 64-årige Armin Capaul, en venlig og flink bjergbonde, som elsker sine dyr og mener, at hornene gennemstrømmes af blod, vokser i dyrenes levetid og rummer følelser. Han forklarer, at dyrene kommunikere med hinanden med hornene, bruger dem, når rangordenen i flokken skal afgøres, og bærer dem med stolthed.
Armin Capaul er blevet landskendt for sin aktion. Han har stor opbakning i byerne og har samlet knap 120.000 underskrifter, fortalte han til udenlandske landbrugsjournalister forleden.
- Jeg er stolt over, at 120.000 schweizere har skrevet under på mit forslag, og jeg tror på, at vi vinder folkeafstemningen. Det vil være til gavn for køerne i Schweiz, siger Armin Capaul.
To kvinder er kendte
Han får følgeskab af to kvinder, som indtil for få år siden var ukendte i Schweiz.
I dag kan Franziska Herren glæde sig over, at hun sandsynligvis i 2020 får gennemført en folkeafstemning om rent drikkevand.
Hun ønsker ikke et forbud mod pesticider, men vil kun give statsstøtte til landbrug, som ikke bruger pesticider ? og i øvrigt kun bruger de ?gode? fodermidler, forklarer hun roligt og velovervejet.
Franziska Herren, som betegner sig selv som et ganske almindeligt menneske, der frygter for drikkevandet, og hun henviser til en stigende række fund af pesticider i grundvandet.
Et andet og mere vidtgående forslag er også på vej og handler om brug af syntetiske pesticider. Forslaget går ganske enkelt ud på at forbyde pesticider og gøre hele Schweiz økologisk, og det kan få vidtrækkende følger for landbruget og betyde markant stigende fødevarepriser.
Nej til industrilandbrug
Samtidig gør Meret Scheider sig klar til en afstemning om intet mindre end industrilandbrugets fremtid. Der skal sættes loft over et landbrugs størrelse. I forvejen må en bedrift kun producere 16.000 kyllinger om året. Nu skal der loft eksempelvis antal kalve på 300, ligesom svinebrug skal begrænses til maksimalt 100 søer. På et spørgsmål om hvorvidt det betyder stop for schweizisk svineproduktion, svarer hun bekræftende.
Nej til svin og kyllinger
- Vi er et ko-land, og vi er ikke et svineland eller et kyllingeland. Vi vil ikke have svineproduktion i Schweiz. Vi skal i det hele taget spise mindre kød, men vi importerer i forvejen halvdelen af de fødevarer, vi forbruger, og så kan vi lige så godt importere svinekødet. Men vi skal stille samme krav til produktionen af disse importvarer, som vi stiller til den schweiziske produktion, siger hun.
Vi har kun en klode
Meret Scheider påpeger, at den schweiziske svineproduktion er blevet tredoblet siden 1950'erne, og at der importeres store fodermængder for at holde gang i produktionen:
- Vi skal ikke være med til at sprede fattigdom rundt omkring på kloden. Kig jer omkring, vi har kun denne ene klode, og den skal vi passe på, siger den spinkle kvinde, som ikke lægger skjul på, at hun har faste holdninger og er bakket op af de mange, som har leveret underskrifterne til afstemningen.
Erhvervet indretter sig
Landbrugets organisation er splittet. Schweizer Bauernverband ladet vælgerne stå frit, og Beat Röösli, ansat på kontoret i Bern, forklarer, at i Schweiz har borgerne og landbruget grundlæggende samme interesser, og derfor skal landbruget naturligvis indrette sig efter stemningen i det øvrige samfund.
Formanden for landmændene, 51-årige Markus Ritter, er økolandmand med 26 malkekøer, 20 kalve, tre moderfår og 28 hektar med græs samt salg af æbler og honning, slår de samme toner an:
- Afstemningen betyder nye veje i landbrugspolitikken. Det er op til befolkningen at beslutte om de vil gå disse nye veje ? det er ikke op til landbruget, siger han.
Optimere landbruget
- Det er spændende, at befolkningen interesserer sig så meget for, hvad vi gør. Naturligvis er mange af temaerne ikke gode for os, mens hvis vi opfatter dem som bud på, hvordan vi optimerer i landbruget, vil vi komme til at høre til blandt vinderne. Vi skal fortælle, hvad vi gør, hvordan vi gør det og hvorfor vi gør det, siger Markus Ritter i en kommentar til folkeafstemningen.
Vi er et rigt land
At netop schweizerne går langt, når de har landbrug, som grønne danske aktivister misunder dem, forklarer en lokal landbrugsjournalist således:
- Husk på, at vi er meget rigt land, og at vi selv kan bestemme. At så mange har skrevet under, giver aktivisterne vind i sejlene, og uanset hvordan afstemningerne falder ud, påvirker det politikerne. De kan jo styre et landbrug fuldstændig afhængigt af tilskud, siger han.
