- Grøn Vækst kom skidt fra start, fordi regeringen forsømte at inddrage erhvervet og organisationerne. Derfor fik man ikke det nødvendige faglige grundlag - som er helt afgørende for, om planerne virker efter hensigten, sagde fungerende formand, Niels Jørgen Pedersen i sit oplæg til eftermiddagens politiske debat i forbindelse med det ekstraordinære delegeretmøde.

- Grøn Vækst blev udarbejdet i ministeriernes lukkede rum på et tidspunkt, hvor økonomien buldrede der ud af. Når Danmark snart kunne købe hele verden, kunne dansk landbrug nok trække et par ekstra byrder mere. Og at landbruget ikke blev inddraget i Grøn Vækst arbejdet skal nok også ses i lyset af, at vi historisk ikke har været hurtige nok til at tage en offensiv position overfor de miljøudfordringer, der er forbundet med vores erhverv, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods den selverkendelse mener Niels Jørgen Pedersen dog, at landbruget siden 1980’erne har leveret markante reduktioner af erhvervets påvirkning af miljøet. Eksempelvis er udledningen af kvælstof til vandmiljøet mere end halveret. Og vores fosforoverskud er i dag næsten nul. Dette har vi formået samtidigt med, at vi har øget vores produktivitet, fremhævede han.

- Vi har altså leveret grøn vækst igennem de sidste 30 år. Og det ønsker vi at blive ved med. Men det bliver stadigt sværere. De lavthængende frugter er høstet. Vejen frem mod øget grøn vækst kan ikke længere være at lægge byrder og begrænsninger på landbruget. Der er brug for at finde nye veje, sagde han og pegede på:

- Fleksible løsninger frem for rigide.

- Enkle regler frem for komplicerede.

- Konkurrencedygtige virkemidler frem for omkostningstunge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at der udmærket kan findes nye veje – bare det politiske ambitionsniveau er højt nok.

- For det kræver, at politikerne insisterer på at finde de rigtige intelligente løsninger, der lever op til det politiske mål om Grøn Vækst.

Bedre konkurrenceevne

Som oplæg til den politiske debat pegede han på flere af erhvervets centrale udfordringer, blandt andet at sikre konkurrenceevnen.

- Danmarks landbrugs- og fødevareerhverv er først og fremmest et eksporterhverv. For hver krone, vi sælger for i Danmark, sælger vi for to kroner i udlandet. Vores styrke er effektiv produktion af høj kvalitet baseret på mange års forsknings- og udviklingsaktiviteter på højt niveau. Men vores udfordring er et højt omkostningsniveau i forhold til vores konkurrenter i Europa. Og vi oplever, at vi i stigende grad kæmper på ulige vilkår, sagde han.

- Landbrug & Fødevarer mener derfor, at national særlovgivning, overimplementering af EU-love og rent nationale særbyrder skal undgås, og at der ikke bør vedtages love med konsekvens for konkurrenceudsatte virksomheder, uden at konsekvenserne er grundigt undersøgt. Og at der bør iværksættes en egentlig afgiftsreform baseret på en kulegravning af danske virksomheders omkostninger i forhold til udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvstændige og iværksættere

Han mener også, at der er brug for gode rammer for selvstændige og iværksættere, fordi en anden af Danmarks vækstudfordringer er, at samfundet ikke gør nok for at opfordrer unge til at blive selvstændige iværksættere.

- Det handler blandt andet om en erhvervslovgivning, der har meget fokus på kontrol og meget lidt på muligheder.

- Det oplever vi i høj grad i landbruget. Selv med den største anstrengelse for at leve op til reglerne er der stor risiko for, at et par centimeter for smal randzone eller andre bagateller udløser uforholdsmæssigt store økonomiske sanktioner. Mange oplever det som om systemet hellere vil straffe end rådgive. Det kvæler lysten til at udvide produktion og forfølge nye ideer.

- Landbrug & Fødevarer mener derfor, at alle erhvervspolitiske lovforslag skal undersøges meget mere kritisk for hvor meget administrativt bøvl de giver virksomhederne, og at håndhævelsen af lovgivning skal bygge mere på tillid end på kontrol.

Kvælstof og vandplaner

- Zoomer vi ind på de udfordringer, der er særlige for landbruget er den største udfordring nok vandplanerne. Vi erkender vores del af ansvaret for at begrænse næringsstoffer i vandmiljøet. Men det er afgørende, at der findes løsninger, så det fortsat er muligt at drive landbrug i hele Danmark, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor bør indsatsen for at begrænse kvælstof generelt målrettes de områder, hvor den har størst effekt, frem for generelle tiltag. Og indsatsen bør ske med virkemidler udenfor eller i randen af dyrkningsfladen. Så vi kan bevare muligheden for et konkurrencedygtigt landbrug på de robuste jorde. For vandmiljøet er det afgørende, hvor meget kvælstof der er i vandet - og ikke hvor meget der er på marken, sagde han.

Krav om efterafgrøder

De aktuelle vandplaners krav om efterafgrøder på 140.000 hektar vil mange steder være unødvendigt omkostningsfulde for landmanden.

Nogle landmænd skal have efterafgrøder på over en tredjedel af deres marker, og for en bedrift på 100 hektar kan denne indskrænkning i valget af afgrøder betyde et årligt tab i hundredetusindekronersklassen.

- Landbrug & Fødevarer mener derfor, at efterafgrødekravet bør erstattes af eksempelvis vådområder og minivådområder udenfor eller i kanten af dyrkningsfladen. Så vi kan nå kvælstofmålet, uden at det går hårdt ud over produktionen – og med mere natur som tillægsgevinst.

Krav om randzoner

Også kravet om 10 meters randzoner opleves ifølge Niels Jørgen Pedersen som unødvendigt omkostningsfuldt i forhold til miljøgevinsten. Et centralt problem er, at der ikke skelnes mellem egentlige vandløb af værdi og små grøfter og kanaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For mange bedrifter vil kravet om randzoner medføre en alvorlig reduktion af produktionsareal, og man risikerer at få problemer med harmonikravene. Og samtidigt viser den nyeste viden fra Danmarks Miljøundersøgelser, at randzonerne slet ikke har den forventede effekt på fosfortabet.

- Landbrug & Fødevarer mener derfor, at kravet om randzoner bør målrettes værdifulde vandløb. Små grøfter og kanaler bør ikke omfattes – det giver simpelthen ikke mening, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Og han tilføjede, at forslaget ikke bør vedtages, før vi har det udestående kortmateriale, der viser hvilke vandløb, der faktisk vil blive omfattet.

- Vedtages forslaget nu bliver det igen en regulering af vores erhverv – besluttet i blinde.

Reduktioner ud over de 9000 ton

Det er et politisk mål, at kvælstofudledningen skal reduceres med yderligere 10.000 ton – ud over de 9000 ton i de aktuelle vandplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med regeringens beslutning om at anvende alle EU's planperioder frem mod 2027 til at nå målet, har vi fået mere tid til at tænke os om. Tid til at finde andre løsninger, der sikrer både vækst og et renere miljø, sagde han.

- Landbrug & Fødevarer mener derfor, at planerne for de resterende 10.000 tons kvælstof skal baseres på konsekvensberegninger for vækst og beskæftigelse i hele landet. Med brug af alle planperioder frem mod 2027, som der nu er lagt op til, frem for hurtige løsninger, der når miljømål på bekostning af vækst og beskæftigelse.

Vedligeholdelse af vandløb

Landbruget anerkender sin del af ansvaret for at sikre god økologisk tilstand i vores vandløb.

- Men vi frygter, at hurtig og omfattende reduktion af vandløbsvedligeholdelse vil føre til uoverskuelige konsekvenser. Ikke bare for landbruget, men for hele samfundet, der med klimaændringerne har brug for en god vandafledningsevne i hele landet.

- Landbrug & Fødevarer mener derfor, at kommunerne bør gå forsigtigt frem med reduktion af vedligeholdelse på de 7.300 kilometer vandløb, der er besluttet. Og ikke eksempelvis gå fra otte til én årlig grødeskæring fra det ene år til det andet. Og at strækninger med reduceret vedligeholdelse under ingen omstændigheder bør udvides udover de 7.300 km., før vi kender de langsigtede konsekvenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regulering af husdyr

- Reguleringen af husdyrbrug er en kæmpe udfordring – lange sagsbehandlingstider, sager der hjemsendes fra klagenævnet og uforståelige regler. Kommuner der hiver sig i håret.

- Selv Kammeradvokaten må konstatere, at reglerne er uklare – hvordan i alverden skal en husdyrproducent have en chance for at forstå, hvad der gælder. Regler skal kunne forstås – ellers må de laves om.

- Vi vil gerne være med til at passe på naturen. Og vi vil gerne være med til at udvikle ny teknologi og blive mere effektive. Men ethvert initiativ i den retning stoppes på denne her måde. Jeg ser gerne, at politikerne nu viser handling og tager et alvorligt livtag med dette problem. Lappeløsninger er ikke nok, sagde Hans Jørgen Pedersen.

- Vi ved godt, at der er mange EU-regler som skal overholdes. Det er svært og der er mange hensyn. Men vi kan også konstatere, at det kan lade sig gøre i vores nabolande. I Tyskland tager det for eksempel maksimalt seks måneder at få en miljøgodkendelse.

- Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at husdyrloven forenkles ved at der komme klare og let administrerbare regler, og at vi reguleres på vores udledninger og ikke på størrelsen af vores produktion. Det er sådan man gør hos industrien og i EU. Og det er det, som naturen interesserer sig for, sagde Hans Jørgen Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kræver også, at kravene om bedst tilgængelig teknologi håndteres som i EU.

- Vi skal ikke i Danmark finde vores egen måde at gøre og dokumentere det på. Vi skal sikre, at der sker en effektiv sagsbehandling på miljøgodkendelser ved at opsætte konkrete mål for sagsbehandlingstiden. Sagerne skal ikke have lov til at ligge. Der skal laves et håndtag, så man politisk kan gribe ind, sagde han.