Beredskabsplaner er ikke kun noget, som offentlige myndigheder skal skrive på for at have en drejebog, hvis en katastrofe indtræder.

Landmænd bør også skrive en beredskabsplan, så andre kan køre landbruget videre, hvis ulykken er ude. Sådan lyder opfordringen fra Topdanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På de store bedrifter er der faste planer for, hvad man skal gøre i forskellige situationer. Men ved mange små landbrug, er der ikke en beredskabsplan. Og det vil være umuligt for en, som ikke kender alle rutinerne, at drive en bedrift videre uden nogen form for guide. Derfor en god idé at lave en beredskabsplan, som beskriver, hvad man skal gøre i forskellige situationer, siger Svend-Anker Worm, som er agronom hos Topdanmark.

Falck kan rådgive

Der er flere muligheder for at få en beredskabsplan. Man kan eksempelvis lave en selv, og skrive alt det ned, som man skal huske for at andre vil kunne fortsætte driften af landbruget. En anden mulighed er at købe rådgivning ved for eksempel Falck.

Sådan en beredskabsplan kan også beskrive, hvad man skal gøre i tilfælde af brand.

- En beredskabsplan sikrer, at alle ansatte på bedriften ved, hvordan de skal reagere, og hvem de skal kontakte i nødsituationer. Og det er vigtigt at have styr på, før uheldet er ude, siger Svend-Anker Worm.

Læs mere her.