Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

LandboSyd: Husk sund skepsis ved vindmøllerne

Af mbk - 24. okt. 2011 KL. 10:22

Vindmøller har masser af medvind fra politikerne i disse år, og mange lodsejere bliver kontaktet af udviklere af vindprojekter. LandboSyd arrangerer møde om de mange muligheder og faldgruber.

Vinden blæser den rigtige vej for vindmøllerne, og de fleste kommuner er i gang med at udpege potentielle områder, hvor møllerne kan stå.

- Det har betydet, at der er kommet en række udbydere af vindmølleprojekter på markedet, og det er vigtigt, at lodsejerne tænker sig godt om, inden de indgår en aftale om placering af vindmøller på deres jord, siger rådgivnings- og udviklingschef hos LandboSyd, Anders Andersen.

Han har derfor taget initiativ til et ”Vindmøllemøde” i LandboSyd, hvor en række emner vil blive diskuteret.

- Først og fremmest er det vigtigt for en lodsejer at finde ud af om ens jord overhovedet kan komme i betragtning som muligt sted for vindmølleplacering i forhold til natur- og landskabshensyn, forklarer Anders Andersen.

Derfor deltager VVM- og miljørådgivere fra LandboSyds miljøafdeling også i mødet, hvor de vil fortælle om den aktuelle situation i de sydjyske kommuner. Danmarks Vindmølleforening vil fortælle om den tekniske side af sagen – placering og vindforhold – og Siemens Wind Power om vindmøller som investeringsobjekt. 

Økonomiske faldgruber

Desuden vil LandboSyds skatte- og landboretsekspert Peter May, forklare om fordele og ulemper ved selv at udvikle projekter eller gå med i projekter lavet af en ekstern udvikler. 

- For der er mange overvejelser, man skal have med - skal jorden for eksempel sælges eller udlejes? Hvad er vilkårene? Lodsejere skal tænke sig godt om, men så er der også gode muligheder for meget fornuftige investeringer, mener Anders Andersen.

Mødet foregår hos LandboSyd, Peberlyk 2 i Aabenraa mandag den 7. november klokken 19.00-21.30.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame