Sønderjysk Landboforening var tirsdag i foretræde for Folketingets "Landdistrikts- og Ø udvalg" på baggrund af landbrugets markant stigende forbrug af fungicider i vinterhvede.

Årsagen til stigningen skal ifølge Søren Laustsen, der er bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening og formand for planteavlsudvalget, søges i, at hveden er ramt af kraftige septoriainfektioner i vækstsæsonen 2014.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en henvendelse til udvalget påpeger Sønderjysk Landboforening, at angrebet af svampen "septoria tritici" i danske hvedemarker er "det værste i mands minde", og at svampen, der forekommer hvert år i de danske hvedemarker, har udviklet sig eksplosivt og tidligt i de egne af landet, hvor nedbørsforholdene i april og maj har været gunstige for svampen.

HØR INTERVIEW MED SØREN LAUSTSEN.

Flere behandlinger

Konsekvensen er, at landmændene har behandlet deres hvedemarker mod svampen 4-7 gange i vækstsæsonen mod normalt 1-4 gange, men på trods af de foretagne behandlinger, har der ikke været tilfredsstillende kontrol med sygdommen.

I Danmarks nabolande er fungicider i den såkaldte SDHI-gruppe, der har en markant bedre (helbredende) effekt, end de midler vi har til rådighed i Danmark, godkendt, men ikke herhjemme.

SDHI-midlerne betyder, at der skal foretages relativt få behandlinger og med lave doser, og samtidig advarer Søren Laustsen mod, at situationen omkring resistensdannelse hos septoriasvampen mod de nuværende midler vil medføre et behov for øgede doser af de nuværende godkendte midler i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slidte midler

Søren Laustsen sagde efter foretrædet til Maskinbladet, at de kendte midler mod Septoria er "slidte" og ikke har den effekt, der er nødvendig:

- I nabolandene har de nye midler, der er godkendt, og som vores forsøg viser har en væsentlig bedre effekt end de gamle midler. Den måde, midler godkendes på i Danmark, er lidt for stram i forhold til, hvordan man gør andre steder. I Danmark har man forlangt, at nedbrydningstiden maksimalt må være 180 dage, men der overskrider de nye midler med nogle få dage og er derfor ikke godkendt, selv om det samlet set ville være bedre for miljøet på grund af ganske få behandliger og lave dosseringer, siger Søren Laustsen til Maskinbladet.

Behov for nye midler

Han erkender, at også det nye stof på et tidspunkt vil løbe ind i, at planterne opnår stigende resistens, men netop derfor mener han også, at der er behov for stigende accept af, at der hele tiden laves nye midler:

- I yderste konsekvens går det ud over hvededyrkningen i Danmark. Lige nu har det store økonomiske konsekvenser ikke bare for de enkelte landbrug, men for hele landet. Et gennemsnitslandbrug mister omkring 150.000 kroner på den konto, og uden godkendelse af nye midler vil vi hvert år få skudt i skoene, at vi har brugt for mange pesticider. De eksisterede midler virker kun forebyggende og ikke behandlende. Spørgsmålet er, om regelsættet er blevet så stramt, at det svarer til at bilerne kun må køre med 10 kilometer i timen inde i byerne. Det ville sænke ulykkerne, men risikoen ville ikke være så stor ved at hæve farten lidt, slutter Søren Laustsen.