Under sloganet Kan du tæmme en Zetor? søsættes en demokampagne i samarbejde med lokale Zetor-forhandlere.

Her kan kunderne få lejlighed til at teste Zetors nuværende topmodel Forterra 140 HSX en hel arbejdsdag på egen mark og selv erfare, hvilket potentiale traktoren har.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forterra 140 HSX har Hitch Tronic. De yder 137 hk og er topmoderne traktorer med en rummelig kabine og et udstyrsniveau, der til fulde lever op til konkurrenternes niveau, og på visse punkter er dem overlegne. Blandt andet er de udrustede med Hitch-Tronic, som er udviklet i samarbejde med Bosch Rexroth. Det er en automatisk funktion, der løbende justerer forholdet mellem positionskontrollen og trækkraftsreguleringen. Chaufføren indstiller arbejdsdybden, og systemet regulerer resten. Når liften ydermere løfter 7 tons, ligger det i kortene, at en del af markdemonstrationerne kommer til at foregå foran en plov.

Der er cirka 20 Zetorforhandlere i Danmark. De sælger typisk traktorer mellem 70 og 120 hk, som for en stor dels vedkommende leveres med frontlæsser.

Med demokampagnen håber HCP at skabe interesse for Zetor hos nye kundegrupper, hvor markarbejdet fylder meget i løbet af året.