På bedriften i Hammel skal teleskoplæsseren hjælpe med pasningen af 220 malkekøer.

- Jeg er godt tilfreds med mit valg. Den er lille og snild og alligvel stor på grund af teleskoparmen, der gør den meget anvendelig, siger Michael Jensen, der vil blandt andet bruge teleskoplæsseren til at fylde fuldfoderblanderen, løfte køerne i sengebåsene ved sygdom, og det arbejde der ellers følger med i en malkekvægsbesætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manøvredygtig

Dieci Pivot T60 har en venderadius på kun 206 centimeter, og derfor kan man nemt komme rundt med den knækstyrede teleskoplæsser, der er anvendelig i landbruget.

Samtidig er maskinen kun 188 centimeter bred, hvilket også er vigtigt i forhold til dens manøvredygtighed, da det eksempelvis er nemmere at komme rundt om et skarpt hjørne med en smal knækstyret læsser. Dens højde er også speciel for denne type maskine, da den kun er 230 centimeter høj, og kan derfor komme ind i ældre stalde og lignende.

Mange redskaber

Til Diecis maskiner findes der et stort redskabssortiment, der blandt andet indeholder strøkasse, skovl med overfald, overfaldsgreb, wraptang og meget andet der er velegnet til malkekvægsproducenter.

- Michael Jensen har fået et eurobeslag på maskinen, så han stadig kan benytte de redskaber han i forvejen havde til den gamle Schäffer og på sin frontlæssertraktor, siger Jørgen Jensen, der er indehaver af Dieci Danmark

Dieci Pivot T60 er designet med en stor frihøjde og en buet bagende, der gør at maskinen ikke sætter sig fast, når man for eksempel kører i stak eller dozer jord i en bunke. Samtidig har læsseren en løfte højde på 530 centimeter, så det er ikke noget problem at læsse fuldfodervognen eller stable rundballer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

360 graders udsyn.

Generelt er kabinen indrettet så simpel og letanvendelig som mulig.

Teleskoplæsseren styres med tre pedaler, et rat og et enkelt joystick og er derfor nem at styre. Kørselsretningen skiftes ved en knap i joysticket, hvor man også har kontrollen over udskudsarmen, samt overfaldsgrebet. Komforten er høj i kabinen og udstyret med aircondition, radio, luftsæde og masser af arbejdslys.