Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Læserbrev: Rammevilkår bør bakke op om fødevareproduktionen

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Trudslevvej 58, Løkken - 10. maj. 2019 KL. 15:35

I et læserbrev sætter Flemming Fuglede Jørgensen, formand for BL, fokus på, hvilke spørgsmål politikerne vil få fra BL i valgkampen.

Det danske landbrug bidrager og kan stadig bidrage positivt til samfundet miljømæssigt, klimamæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk - hvis erhvervet får de rette rammevilkår og bliver reguleret efter faglighed.

Bæredygtigt Landbrug ønsker her i valgkampen at kende landets folketingskandidaters holdning til erhvervet og stiller derfor følgende spørgsmål:

Går du ind for flere målinger i vandmiljøet, i vandløb, søer, overgangsvande og havmiljø som grundlag for at regulere landbruget - så erhvervet kan blive reguleret efter virkeligheden?

Mener du, at landbrugets positive effekter på klimaregnskabet skal synliggøres og komme erhverv og samfund til gode?

Vil du arbejde for, at EU-regler ikke overimplementeres i Danmark?

Bør landmanden efter din mening betale skat, inden der er tjent en krone (i dag beskattes produktionsapparatet inden indtægt)?

Vil du arbejde for - ved at fastholde Landbrugspakken eller på anden vis ? at landbruget aldrig igen kommer i den situation, at dansk korn er uønsket på verdensmarkedet pga. for lidt protein i kornet?

Skal arveafgifter på produktionsapparatet afskaffes?

Bør økologi have offentlig støtte, som andre landbrugs-former ikke får?

Går du ind for regelforenkling på landbrugsområdet?

Kan landbrugs- og naturpolitik kombineres, så der gives mulighed for både natur og produktion, samtidig med at den sikrer bosætning, udvikling og turisme i landdistrikterne?

Bør kontrollører efter din mening have ret til at gå ind i private hjem og biler uden landmandens tilladelse?

Skal vi i Danmark have ret til at dyrke GMO-afgrøder?

Bæredygtigt Landbrug ønsker et landbrug, der bliver reguleret fagligt og juridisk korrekt og derigennem får økonomisk styrke og mulighed for at konsolidere sig. Bæredygtigt Landbrug ønsker et landbrug, der er internationalt konkurrencedygtigt med rammevilkår, der ikke forringer denne konkurrencesituation - kort sagt et både klogere og grønnere landbrug.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame