Brancheorganisationen Dansk Energi vil gerne have mere sol og vind, og den målsætning er vi mange, der er enige i.
Alligevel er det ikke så let, da der er begrænsninger på eksempelvis antallet af vindmøller på land, tekniske begrænsninger og borgerprotester mod især vindmøller, der alt sammen betyder, at det går langsomt med omstillingen - som Dansk Energi ganske rigtigt konkluderer. Man kunne da også sagtens placere langt flere langs med motorveje og i industrikvarterer - det er selvfølgelig vigtigt, at de ikke generer borgerne.
Det er dog kun den ene side af sagen, for i mine øjne er politikernes vægelsind og skiftende ordninger lige så skadelige i den henseende. Når man alt for ofte ændrer afregningsregler, så har det naturligvis betydning for folks lyst til at investere i vedvarende energi, der jo har en tidshorisont på tyve år eller mere.
En god og fornuftig ordning gjorde det for eksempel til en god forretning at investere i solceller frem til 2012. Den ordning fortrød politikerne imidlertid, da den ville koste staten milliarder, men man lovede samtidig at sikre de investeringer, der allerede var foretaget, i en 20-årig overgangsperiode. Løftet blev dog hurtigt brudt, og resten er historie - 80.000 solcelleejere kunne blot konstatere, at skyerne trak hen over deres solcelleanlæg, der med et slag blev en dårligere investering.
Hvis staten - og det er jo os allesammen - vil have vedvarende energi, så skal der være klippefaste regler, der uændret peger ud i fremtiden. Så vil der komme solceller på masser af landbrugs- og industribygninger, som man i øvrigt ser ofte i Tyskland. Der vil komme hustandsvindmøller, landvindmøller, havvindmøller, jordvarme, bølgeenergi, termisk varme, biogasanlæg i forskellig skala og så videre.
Vi må godt kigge mod de andre EU-lande og så snuppe, hvad vi kan bruge fra de enkelte. Lad os da bare komme i gang, for mulighederne for at Danmark kan komme i front og igen vise vejen på energiområdet er i høj grad til stede. Til gavn for både klima og beskæftigelse.
