I juliudgaven af Bovilogisk skriver Shirley Macmillan om erfaringer med afgræsning til højtydende køer i Storbritannien.
Storbritanniens højtydende malkekøer får mellem seks og 15 kg af deres tørstofindtag fra afgræsning. Det reducerer ikke kun besætningsejernes behov for fuldfoder, men mindsker også behovet for arbejdskraft og omkostningerne forbundet med helårsopstaldning.
Efter et årti hvor mange besætninger med en ydelse over 10.000 kg mælk valgte at gå over til helårsopstaldning for at få mere kontrol over foderrationerne, har det øgede økonomiske pres betydet, at et stigende antal besætningerne nu vender tilbage til Storbritanniens billigste foder.
Sparer syv kroner pr. ko pr. dag
Foderomkostningerne til afgræsning er det halve af ensilage- og det kvarte af kraftfoderomkostningerne. Men afgræsning er ikke bare at åbne lågen og lukke køerne ud.
Mælkeproducent David Homer forklarer det sådan:
- At lære en fuldfoderfodret holsteinko at græsse ordentligt er en udfordring.
Græsset skal være af topkvalitet, hvis et stabilt tørstofoptag på græs skal opnås. Det betyder bladrigt og smagfuldt græs, med tre levende grønne blade og en metabolisk energi på 12 MJ pr. kg tørstof.
Derudover skal græsmarken være udmålt og placeret så maksimal udnyttelse kan opnås. David Homer regner med, at han sparer cirka syv kroner pr. ko pr. dag på foderomkostninger til sine 180 holsteinkøer, når de i april kan hente seks til syv kg tørstof pr. ko pr. dag ved afgræsning.
Og mens køerne selv henter deres foder, har David Homer og hans medhjælper et nemmere job, når båsene i stalden skal skrabes rene og strøs.
Tager ved lære af New Zealand
Ved at vende tilbage til afgræsning adopterer de højtydende besætninger nogle af lavomkostningssystemerne fra New Zealand og tilpasser dem til højtydende køer.
Engelske mælkeproducenter er nødt til at finde en balance mellem det optimale afgræsningstryk for god genvækst af kvalitetsgræs samtidig med, at køernes tørstofoptag vedligeholder vomfylden, huld og ydelse samt frugtbarhed.
Dette gøres ved at fodre med fuldfoder som supplement til græs, hvorved der også undgås underskud af vigtige næringsstoffer. Og der, hvor mere ekstensive besætninger kan have køerne på græs i ni til 12 måneder om året, kan højtydende besætninger have gavn af en tidlig udbinding (marts i Storbritannien), men har til gengæld et større behov for at supplere det mindre energirige efterårsgræs.
En af nøglefaktorerne i New Zealand er automatisk måling af græsdækket med en plademåler. Her måles græsdækket i kg tørstof pr. hektar i marken, hvilket gør det nemt at finde ud af, hvor meget foder der er tilgængeligt, og hvor meget der bliver ædt fra dag til dag.
Med automatiske måling af græsdækket kan mælkeproducenterne få kontrol over græsmarken og tilpasse suppleringsfoderet herefter. Faktisk kan græsmarken på den måde opfattes som ethvert andet fodermiddel, der puttes i fuldfodervognen.
Læs mere i Bovilogisk der udkommer den 16. juli. Abonnement kan bestilles på 7620 7900 eller på www.bovilogisk.dk.
