Mette Bock fra Liberal Alliance var godt tilfreds med de meldinger, hun hørte fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen på onsdagens samråd om undergødskning og randzoner:

- Nu venter vi på den endelige plan, som kommer i efteråret. Der ønsker Liberal Alliance, at randzonerne fjernes - og det skal være nu - og at vi skal gøde efter ligevægtsprincippet, så planterne får opfyldt deres næringsbehov. Det er ikke nok at lave "elastik i metermål". Der skal konkrete beslutninger til. Vi skal ikke gennem en masse nye undersøgelser, hvor man skubber beslutningerne foran sig hele tiden. Det oplevede vi de sidste fire år med den tidligere regering, siger Mette Bock til Maskinbladet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Servicere gæld

Hun understreger dog, at hun har en klar forventning om, at der kommer handling og konkrete initiativer fra den nye minister:

- Hun er kommet med positive hensigtserklæringer, men LA vil også have initiativer mod overimplementering af EU-direktiver og omkring antallet af tilladte dyreenheder. Der skal ske noget, så landmændene igen kan tjene penge og dermed servicere den gæld, som mange af dem desværre har, siger Mette Bock, der ikke var overrasket over samrådsspørgsmålene fra Enhedslisten:

- En opposition skal selvfølgelig have lov til at stille alle de spørgsmål, de har behov for at få besvaret. Der var en god stemning i udvalget - i modsætning til de sidste fire år, slutter Mette Bock.