Professor ved MAPP, Aarhus Universitet, Athanasios Krystallis, fremlagde ved temamøde om økologisk og konventionel frilandssvineproduktion på Forskningscenter Foulum, resultaterne fra en forbrugerundersøgelse af holdninger til svineproduktion og svinekødsprodukter ? både holdninger som samfundsborgere og forbrugere. Undersøgelsen var støttet af blandt andet EU og Q-Pork Chains.

Der deltog forbrugere/borgere fra Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland og Polen i undersøgelsen. 480 personer fra hvert land blev spurgt. Der blev også inddraget data fra Brasilien og Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen viste overordnet, at de deltagende personer især havde en holdning til produktionssystem og miljøpåvirkning. Cirka halvdelen af de adspurgte forbrugere havde imidlertid ingen holdninger til svinekød.

Undersøgelsen inddelte de deltagende personer i fire grupper: 1. Den brede gruppe med svage holdninger eller ingen holdning (53,7 procent), 2. Den miljømæssigt engagerede gruppe (15,4 procent), 3. Den dyrevelfærdsmæssigt engagerede gruppe (11,2 procent) og 4. Gruppen som støtter mindre landbrug (10,4 procent).

Gruppe 3 og 4 er ifølge Arhanasios Krystallis mest interessante, når det gælder omsætning af frilands og/eller økologisk svinekød. Gruppe 3, der tænker på dyrevelfærd, når de køber svinekød, er karakteriseret ved at indeholde en stor andel tyskere, men også en del danskere. De bor ikke i de store byer, men tæt ved områder på landet, hvor der produceres mange grise. Der er flest kvinder i gruppen. Og gruppen har den lavest andel af personer med en højere uddannelse. Personerne i gruppen er imidlertid rimelig godt med økonomisk set. Gruppe 4, der foretrækker kød fra mindre landbrug, bestod af en høj andel danskere, men også en del tyskere. Der var også flest kvinder. Det var den gruppe, hvor der var færrest personer, som var økonomisk godt stillet. De var gennemsnitlige, når det gjaldt uddannelse. Der var flest arbejdere og færrest mellemledere i gruppen. Der var også stærke præferencer til miljø, natur og dyrevelfærd i denne gruppe.

Forbrugerne fra både gruppe 3 og 4 var karakteriseret ved ikke at spise ret meget svinekød. De personer, som spiste meget svinekød eller meget varieret svinekød, havde derimod ikke nogen præference til kødet ? under hvilke vilkår det blev produceret.

Samtidig viste undersøgelsen, at de personer som ikke spiste svinekød, ikke havde truffet dette valg, fordi de var kritiske overfor svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For langsom reaktion fra producenter og detailhandel

En undersøgelse fra 2010 viste, at der siden 1998 er der lanceret 122 nye kødprodukter mærket ?God dyrevelfærd? i Europa. Halvdelen blev lanceret i 2009. Og langt de fleste blev lanceret i England af Tesco og Waitrose.

I samme periode blev der lanceret 707 nye kødprodukter mærket ?Økologisk?. Også her de fleste i slutningen af perioden. Nemlig fra 2007 til 2010.

Forbrugerundersøgelser har imidlertid vist, at forbrugerne allerede fra starten af 1990?erne har vist stigende interesse for dyrevelfærd og andre etiske problematikker i forbindelse med husdyrproduktion. Athanasios Krystalllis mener derfor, at producenter og detailhandel ikke har været særlig hurtige til at reagere på disse forbrugerholdninger.

Men interesse for dyrevelfærdsmæssigt korrekt produceret kød synes også primært at være et europæisk fænomen. Det er dog også en vis interesse for den slags kød i USA og visse dele af østen.

Desværre peger Athanasios Krystallis også på, at fødevareproducenterne og detailhandlen sagtens kan mærke deres kødvarer med øget dyrevelfærd uden den store risiko, da det er svært at kontrollere, om det er rigtigt. Der er godt nok indført nogle code of practice standarder, der har fokuseret på dyrevelfærd, men det er kun standarder, og han mener de er umulige at bekræfte på dyreniveau. Altså om det enkelte dyr også har haft en god dyrevelfærd. Han efterspørger derfor standarder, som dækker hele perioden fra fødsel til slagtning med jævnlig kontrol på husdyrbedrifterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Atanasios Krystallis tyder undersøgelser på, at forbrugerne forsøger at finde mere information om produktionsmetode, men at de sjældent eller aldrig kan identificere kødprodukter fra dyrevelfærdsvenlige produktioner.

Forbruger vil betale mere for dyrevelfærd

Landbruget er bange for de ekstra omkostninger, som den øgede dyrevelfærd medfører.

Undersøgelser viser imidlertid, at de øgede omkostninger til dyrevelfærd hos landmændene ikke vil komme til at øge prisen på kødprodukterne særlig meget, fortalte Athanasios Krystallis. Men forholdet mellem dyrevelfærd og pris er kompleks. Landmændene får kun cirka 20 procent af prisen på varen i forretningerne, og selvom fødevarerne er steget jævnt, så når prisstigningerne ikke landmændene. Den spises op andre steder.

Men i øvrigt mener han ikke, at øget dyrevelfærd behøver at koste så meget.

Freedom Food, en serie af engelske kødprodukter, som blandt andet har nogle øgede standarder omkring dyrevelfærd, øger kun landmændenes produktionsomkostninger med fire procent. Og faktisk har andre forskere vist, at dyrevelfærden kan øges betragteligt ved at øge prisen på kødet med kun én procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En engelsk undersøgelse viser, at forbrugere vil betale 5-20 procent mere for frilands-svinekød. En amerikansk undersøgelse viste at 40 procent af forbrugerne ville betale 5-10 procent mere for kød fra dyr produceret under forhold med højere dyrevelfærd. Dog understreger Athanasios Krystallis, at de små markedsandele som etisk kød fra for eksempel økologisk husdyrproduktion har på markedet, indikerer, at der er et stykke mellem forbrugernes holdninger og deres købsadfærd.

85 procent ser ikke mærkaterne

Men er der mulighed for etisk mærkning af svinekød ? for eksempel svinekød produceret med en højere dyrevelfærd? Ifølge Athanasios Krystallis er frilandskød associeret med dyrevelfærd, sundhed og kvalitet, men også højere pris.

Samtidig fortæller han imidlertid, at claims ? afmærkning af forskellige fordele ved varen ? vedrørende sundhed i kød er negativt korreleret med naturlighed og attraktivhed overordnet set. Desuden skal etisk afmærkning konkurrere med andre mere etablerede afmærkninger som: Økologi og Fair Trade. Den sidste findes dog ikke indenfor kødprodukter.

Samtidig viser dansk forskning, at mere end 85 procent af de danske forbrugere slet ikke lægger mærke til de eventuelle mærker, som findes på kødet.

Athanasios Krystallis er imidlertid ikke i tvivl om, at det på grund af den voksende konkurrence på markedet for kød, bliver nødvendigt at differentiere kødet, man ønsker at sælge. Enten på parametre under opvæksten af dyrene eller på parametre omkring selve kødkvaliteten. Og at øget dyrevelfærd under opvækst kan være en sådan parameter. Han mener, der er et stort potentiale i dyrevelfærd som en måde at adskille sig fra andre produktioner. Endda uden at øge omkostningerne særligt meget. Forudsat at der udvikles et simpelt og forståeligt certificeret mærkningssystem, som giver relevante og overskuelige oplysninger til forbrugerne. Man behøver ikke gå i detaljer ? heller ikke med tekniske informationer. Man skal dog gøre sig klart, at forbrugerne har forskellige ønsker på baggrund af demografiske tilhørssted, tro og holdninger for skellige typer af husdyr og forskellige former for dyrevelfærd. Han mener derfor, at når det gælder etisk kødproduktion, så skal den fra et markedsperspektiv være have en målrettet strategi.