Både salgsdirektør Jesper Møller, Kverneland, og administrerende direktør Hans Erik Karlshøj, Maskincenter Sjælland, er glade.

Kverneland breder sig på Sjælland

Maskincenter Sjælland udvider samarbejdet med Kverneland og forhandler nu mærket fra både Holbæk og Næstved.

mbk  14.08.12 | 14:28

Maskincenter Sjællands Holbæk-afdeling har i mange år haft et samarbejde med Kverneland, og ofrretningen har ønsket at udvide samarbejdet til de øvrige butikker.

Nu er udvidelsen på plads, og Maskincenter Sjælland vil fremover markedsføre Kvernelands produkter med udgangspunkt i sine afdelinger i Holbæk og Næstved samt på Bornholm.

- Vi ønskede at cementere vores position på Sjælland, og de gode relationer, vi har opbygget med Holbæk Agro Center, gjorde det naturligt at udvide samarbejdet, fortæller salgsdirektør Jesper Møller Nielsen, Kverneland Group Danmark.

- Den dækning og det segment, som vi sikrer med aftalen, passer rigtigt godt ind sammen med vores øvrige forhandlere og understøtter vores strategi om at have forhandlere, der har rigtigt godt fat i salget med en betydende markedsandel til følge.

Maskincenter Sjælland er rigtig godt tilfreds med aftalen.

- Med et udvidet samarbejde med Kverneland er vi i en ønskesituation, hvor vi nu både på traktor- og redskabssiden råder over markedets bedste produkter, mener Hans Erik Karlshøj.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.