De nye FC butterfly har efternavnet 30 og fornavnene 95 og 100. FC 9530 har en bredde op til 9,5 meter, mens FC 10030 når op på maksimalt 9,9 meter, begge med den nye FC 3525 F frontskårlægger med en bredde på 3,5 meter.

På Agromek viser Kuhn FC9530 D frem, og skårlæggeren har flere nye sider:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye crimper består af stålcrimper finger, og er udviklet sådan, at fingerne vender bagud, så græsset bliver kastet ud i periferien af rotoromdrejningerne og sikre optimal crimping af afgrøden, fortæller Robert Vemmelund, produktspecialist fra MI, som er den danske importør af Kuhn.

- Noget helt nyt er også gearskiftet til crimperen, så det nu er muligt at skifte hastighed på crimperen. Det foregår ikke med remme eller kæder, men derimod i et lukket oliebad i en egentligt gearkasse.

Skårlæggeren kan forskydes 25 centimeter til hver side, så kurvekørsel også er muligt. Sideforskydningen sker med det ophængte stempel på hver sin sidefløj.

Vedligeholdelsesfri knivbjælke

OptiDisc Knivbjælken er nyudviklet og har en langtidsholdbar olie.

- Det betyder i princippet, at knivbjælken er vedligeholdesfrit, fortæller Robert Vemmelund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Knivbjælken har desuden Lift Control. Dette betyder, at jo hurtigere skårlæggeren bevæger sig hen over terrænet, jo større vægt er nødvendigt på knivbjælken, for at få en rolig kørsel.

Lift Control giver chaufføren mulighed for hele tiden selv at styre vægten på knivbjælken.

Med en akkumulator opbygges trykket som aflæsses på manometeret, og afhængigt af marken kan det løbende ændres fra kabinen. I praktisk indstiller chaufføren trykket på manometeret, indtil skårlæggeren "svæver" over græsoverfladen, og derefter aftages en anelse af trykket igen. Princippet har Kuhn haft i 20 år.

Snitkvaliteten sikres ved, at skivernes afstand er mindre, hvor knivene kører fra hinanden, i forhold til hvor knivene kører mod hinanden.

Knivakselen sikrer desuden gearkasser og knivbjælke, hvis uheldet er ude og skårlæggeren kører ind i træstubbe eller lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Knivakselen i knivmodulerne er drejet ned, så der er et brudpunkt, hvis der køres mod knivbjælken. På den både sikres både knivbjælke og gearkasser mod nedbrud som følge af sammenstød, fortæller Robert Vemmelund.

- Det er let efterfølgende at udskifte knivmodulerne, da de sidder med tre bolte. Systemet kaldes for ProtectaDrive.

Når butterflyen klappes sammen til transport position, er transporthøjden under fire meter.