På Agritechnica 2017 viser Kuhn den nye Merge Maxx 950 frem. Det er en fuldhydraulisk, bugseret pick-up rive fra Kuhn designet til maskinstationer og store landbrug.

Pick-uppen sikrer en skånsom og effektiv opsamling af afgrøden, selv når det gælder de mere delikate former for foder. Resultatet er at du får al foderet, og ikke andet end foderet, samlet op med minimal risiko for forurening, så du kan bevare afgrødens fulde næringsværdi, skriver Kuhn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skårrullen i bunden af skårbøjlen regulerer automatisk sin position i forhold til fodervolumen.

Kan både side- og centerlevere

Maskinen har en opbygning med to mobilenheder, som gør den alsidig med hensyn til skårplacering. To bælter fører afgrøden i et jævnt flow og lægger et ensartet og luftigt skår lige dér, hvor det giver mening i forhold til det efterfølgende redskab: Som centerlevering, kom-bineret center- og sidelevering eller som sidelevering til henholdsvis én eller begge sider, skriver Kuhn.

Et luftigt, ensartet skår er lettere at samle op for de efterfølgende høstmaskiner og kan være med til at øge arbejdshastigheden med 2-3 kilometer i timen. Arbejdsbredden på pick-up riven varierer fra 7,5 til 9,5 meter, afhængig af om du ønsker sidelevering eller centerlevering, skriver Kuhn.