Kuhn, der blev grundlagt i Alsace i 1828, kom ud af 2017 med en omsætning på 966 millioner euro, hvilket var en stigning på 13,2 procent i forhold til året før. 61 procent af omsætningen genereres i Europa, og 32 procent kommer fra Nord- og Sydamerika. Kun fire procent omsættes i Asien og tre procent i andre lande.

- I dag tror vi mere end nogensinde på landbrugets fremtid og vores industri. 190 års erfaring i kombination med medarbejdernes engagement, og et udbygget distributionsnetværk, der sikrer nærhed til kunderne, betyder, at vi ser ind i fremtiden med lidenskab og tillid, siger koncernchef Thierry Krier og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er selvfølgelig stolte af virksomhedens lange levetid, men uden loyalitet fra kunder og partnere over hele verden, ville det ikke være muligt.

Målsætningen for Kuhn er, at nå en omsætning på 1,4 milliard euro i 2020.

Verdensomspændende produktion

Kuhn-koncernen beskæftiger godt 5.000 medarbejdere og der produceres redskaber på 11 fabrikker. De seks fabrikker ligger i Europa, mens der produceres på to anlæg i USA samt to fabrikker i Brasilien og en i Argentina.

Kuhn er repræsenteret i over 100 lande, og har gennem årene indleveret over 2.000 internationale patenter.

Siden 1946 har Kuhn været ejet af Bucher Industries AG, der også ejere en mindre aktiepost i Rauch, der producerer blandt andet gødningsspredere.