Oppositionen og Danmarks Naturfredningsforening efterlyser miljøtiltagene fra Grøn Vækst.

Kritik: Landbruget skummer fløden på Grøn Vækst

Både oppositionen og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer i dag landbruget for at inkassere alle gevinsterne i Grøn Vækst uden at leve op til miljøkravene.

Regeringen har ikke fået gennemført et eneste af de store indgreb fra den 20 måneder gamle plan ’Grøn vækst’, der skulle gøre dansk landbrug mere miljøvenligt. 

Sådan lyder kritikken fra oppositionen og Danmarks Naturfredningsforening ifølge Politiken.dk:

Til gengæld har landmændene allerede indkasseret næsten alle gevinsterne i Grøn vækst – de har fået en skattelettelse på en halv milliard kroner om året, og landbrugsloven er ændret, så der er færre begrænsninger, når der gælder ejerskab og gårdenes størrelse. 

Danmarks Naturfredningsforening kalder planen "en gavebod" for landbruget. Oppositionen i Folketinget taler om et forløb, der "ikke er kønt".

Ingen store miljøforbedringer gennemført

Ifølge Grøn vækst skal der laves vand- og naturplaner, som kan skabe bedre vandmiljø og sikre naturen.

Der skal etableres 10 meter brede bræmmer, hvor der ikke gødes og sprøjtes langs alle vandløb og søer, og der skal indføres højere afgift på sprøjtegifte og sikres lavere udslip af ammoniak til følsomme naturområder.

Men landmændene er indtil videre sluppet for de grønne krav.Mange af de nødvendige lovforslag er nemlig ikke blevet fremsat eller er gået i stå.

En aftale mellem regeringen og kommunerne om, at der skal oprettes flere vådområder, er dog på plads, men der er endnu ikke sat konkrete projekter i gang. Og så er en tilskudsordning for biogas blevet forsinket, fordi den foreslåede tilskudsordning giver problemer med EU.

Kun fordel for landbrug

Både miljøorganisationerne og oppositionen var kritiske over for ’Grøn vækst’. Og de er skuffede i dag.

Vi havde forventet et parallelt løb i de to ben, som ’Grøn vækst’ bygger på – vækstinitiativer for landbruget og tiltag for natur og miljø. I stedet er alt det, der skal gavne landbrugets vækstvilkår, blevet gennemført siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen til Politiken.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, er på samme linje:

Den balance, regeringen trods alt søgte i den oprindelige pakke, er tippet helt over til forureneren, siger hun.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) nægter, at han har skabt en gavebod:

- Hvis du har fulgt lidt med i landbrugets kommentarer, så er der vist ikke nogen af dem, der har følt det som en gaveregn i 2010, siger han til Politiken.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Jørgen
5. jan 2011 kl. 09:22

Der er jo så få der har undre 10 ha med egen sprøjte, og som også bruger den at det er helt til grin og nævne det... der er andre ting der er mere træls i denne verden!!!

Morten Nielsen
5. jan 2011 kl. 07:49

Når indtægterne hentes udefra ved de små landbrug, så har i da ligesåmeget råd til at lave opdatering af marksprøjten.

Carsten
4. jan 2011 kl. 23:18

 Tja, man må beundre DN´s måde hvorpå de opnår opmærksomhed, det er da klart at de danske landbrug nu bliver størrer "over night" blot fordi reglerne ændres....Mon ord "krise" ikke står i DN´s grønspættebog...Faldende ejendomsvurderinger, faldende jordpriser, ja så er det da klart vi "farer" ud og køber alle nabo gårde op.......Hmmm...Wake up folks....

Til "Jacob" : Huske at sænke ejd.vurderingen min. 20%, hov så steg belåningen til amerikanske tilstande....

PS. DN. Husk nu at Dansk landbrug er dynamisk, omstilingsparat, visionært og det landbrug der i Europa er mest "lysegrønt", vi har de laveste kvælstofkvoter, de højeste pesticid afgifter, de skrapeste gødskningregler, så prøv som os, BRUG JERES SUNDE FORNUFT, og lad os tænke os godt og grundigt om inden vi lukker Dansk landbrug pga. REGLER... For hvert landbrug I vil nedlægge, følger der 14 arbejdspladser med i kølvandet, hvem skal "fodre" dem bagefter ??? Sivene langs vandløbene måske ???

Jens Jørgen Lex
4. jan 2011 kl. 23:02

Den fløde der skummes er vis løbet over sidste holdbarheds dato for den er ihvert fald noget sur og tyk at fordøje.

Vil man lukke en masse Danske arbejdspladser og efter lade et land med en stor gæld og ingen produktion til at betale vores velfærdssamfund er vi helt sikkert på rette vej.

Kære politikkere vågn dog op i kan kun tage livet af os en gang og vi genopstår altså ikke igen. Hvor meget miljø får vi for pengene ved de 70000 ha bræmmer???? Med lidt hurtig hovedregning svarer dette til 10,5 mia kr  tabt produktionskapacitet, Manglende værdiskabelse svarende til godt og vel Sæby slagteri eller to mejerier. Derudover vil der ikke blive skabt noget værdiskabelse på de 70000 ha jord som før skulle, pløjes, sås , høstes, afgrøder laves til foder , transport af varerne ,kontrol af diverse regler O.S.V. CA. værdi for samfundet 20 mia kr. altså ca. 30 mia. kr. ialt (hvad var det nu efterlønen koster???). 

 Dette skal så holdes op imod hvor mange skatteydere ( ca.4,5 mio fra 16 år til sidste pumpeslag) vi er i dette land. Bræmmerne vil altså koste hver enkelt skatteyder ca 6666 kr. pr. år

Hvad skal vi leve af i dette land ?????????

jacob
4. jan 2011 kl. 22:10

Grøn vækst kan omsættes til dette-

En villaejer for klippet 2m af sin grund hele vejen rundt, samtidig er det fastlagt hvornår han må ordne haven, finder vi en forkert ukrudtsplante tager vi 20% af hans løn. så øger vi afgiften på hans bil båd og campingvogn. oven i det sætter vi hans grundløn ned med 20 %. plus at vi gennemroder hans hus jævnligt for at se hvad han egentlig har. finder vi noget vi ikke kan li så tager vi yderligere 20% af hans løn.

prøv at spørg villa ejeren om han er glad!

 

arne
4. jan 2011 kl. 21:46

Er ved at være træt af den skatteyderbetalte propagandamaskine der hedder DR....

Niels Poulsen
4. jan 2011 kl. 21:09

Lad være med at investere eller udvide i DK- ikke så meget som en håndklædekrog - det tjener ene og alene til at holde røven oven vande på det socialistiske Danmark - invester i udlandet og lad gælden ligge i DK. I de fleste østeuropæiske lande er der op til 50% tilskud til investeringer i maskiner stalde mv.med dansk know how og landmænds flid skal det nok blive til noget.

Man skal da være både døv og naiv hvis man sætter noget igang i DK (man hører stadig om nogle projekter) - spar pengene til miljøansøgningen - gør som de store virksomheder udflyt produktionen tjen mange flere penge og få et godt image i DK (f.eks. ColoPlast - Danfoss - FLS)

Erik Deltid
4. jan 2011 kl. 20:54

Og der er temmelig mange flere småbrug, hvor indtægterne som udgangspunkt hentes udenfor bedriften, i forhold til heltidsbrug med en eller flere ansatte. Så hvis man gik til biddet overfor de små, så ville man måske risikere så mange stemmer, at nogle taburetter kunne begynde at blive ustabile.

Derfor er der god "fornuft" i at forskelsbehandle, således at man ikke risikerer at HELE branchen føler sig trådt på på samme tid. Det skal være sådan "lidt her og lidt der".

Og så lige inden, at nogen bliver for næbbede, så er jeg selv småbonde, men jeg har snart set mit her i Dannevang.

Finn Nielsen.
4. jan 2011 kl. 20:29

Morten Nielsen. Fordi DN og oppositionen har en socialistisk tankegang, ingen må have for meget, vi lever jo i Jantelovens Danmark.

Morten Nielsen
4. jan 2011 kl. 20:08

Danmarks Naturfredningsforening og oppositionen ved åbentbart ikke at små landmænd mange gange slipper uden om den lovgivning der er, feks med opdatering af marksprøjter. De små landbrug kan slippe uden om det krav, hvis de driver under 10 ha, og det synes jeg er forkert, fordi sviner mindst lige så meget enda måske mere med deres unøjagtige udstyr, som er bundslidt.

Hvorfor vil DN og oppositionen ikke udvikling i mod større brug?

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke