- Store Vildmose er et kæmpe aktiv for egnen, så den skal leve så længe som muligt.

Med det udgangspunkt deltager Jan Nørgaard, gennem 16 år kartoffelavler nær Aabybro, netop nu i et forsøg med at hæve grundvandet i mosen gennem såkaldt kontrolleret dræning. Forsøget er led i projektet Bæredygtige Vildmosekartofler, som undersøger nye dyrkningsmetoder til at gøre kartoffelavl bæredygtig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhindre nedbrydning

Formålet med forsøget er at mindske tempoet i nedbrydningen af tørvejorden. Hvert år synker tørvelaget i Store Vildmose, men endnu er der ikke sat tal på, hvor hurtigt det går. Den mangel er rådgivere fra LandboNord, projektet Smagen af Nordjylland, Seges og forskere fra Aarhus Universitet nu ved at råde bod på sammen med en gruppe lokale kartoffelavlere ? heriblandt altså Jan Nørgaard.

Han bidrager praktisk til projektet ved at blokere grøfterne omkring 1 ha af sin jord, så vandet ikke kan løbe ud. Dermed hæves grundvandspejlet.

Jan Nørgaard kan i øvrigt ikke sige, at han har mærket til den skrumpende tørvejord ? noget han blandt andet tilskriver skånsom jordbehandling.

- Vi passer på jorden ved at spare nogle kørsler i marken. I stedet for at pløje og harve grubber vi én gang og sår så oven på det, fortæller han.

Jorden skal kunne bære

Jan Nørgaard er spændt på, hvordan den våde forsøgshektar arter sig ? vil vandet sive ud i stedet for at stige? Og bliver det overhovedet muligt at køre med maskiner på jorden, når den tid kommer?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For det siger sig selv, at jorden skal kunne bære, så vi kan få høsten i hus. Ellers har det hele jo ingen interesse, fastslår Jan Nørgaard.

Forventninger er der også hos projektleder Frank Bondgaard, Seges. Han håber, at forsøget i Store Vildmose vil bekræfte nogle positive internationale erfaringer med kontrolleret dræning af tørvejord. Ud over en gunstig virkning af metoden på jordens stabilitet er der også gevinster at hente for klimaet.

- Når tørvejord drænes, nedbrydes tørven og frigiver klimagasser som kuldioxid, lattergas og metan til atmosfæren. Dette udslip mindskes markant ved kontrolleret dræning - i takt med den reducerede nedbrydning af tørvelaget. Det er blandt andet dokumenteret i finske forsøg.

Særlige udfordringer

Han tilføjer dog, at Store Vildmose byder på særlige udfordringer for kontrolleret dræning.

- Hvis man blokerer drænene og derved hæver grundvandet i marken, kan det vand som samler sig, måske løbe i grøfterne langs marken. Så bliver det svært at regulere vandstanden, konstaterer Frank Bondgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endnu en vanskelighed for projektet har med årstiden at gøre:

- Tørvejord nedbrydes hurtigere ved høje temperaturer, så kontrolleret dræning er mest effektivt om sommeren. Men da skal der jo køres i marken, og det kan man nok ikke, hvis vandstanden er hævet, vurderer Frank Bondgaard.

Som alternativ peger han på at hæve vandstanden i et helt år og så lade marken ligge brak i denne periode, så hævet vandstand betragtes som en del af sædskiftet.