Den vestjyske kommune vil sætte fokus på yderligere beskyttelse af naruren og rydning af tilgroede arealer.Derfor kan lodsejere af de såkaldte Natura 2000-områder i kommunen fra tirsdag søge om tilskud til naturplejeprojekter, som har til formål at rydde tilgroede arealer og eller forberede til afgræsning af arealer, der pt ikke afgræsses. Puljen er på 400.000 kroner og kan søges til at gennemføre rydning af træer, tagrør og hybenroser, ligesom pengene kan søges til forberedelse af areal til græsning. Det vil sige,at lodsejere kan søge penge til etablering af hegn, fangfold, el- og drikkevandsforsyning.

Natura 2000-områderne er udpeget af EU - og områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Lodsejere af områderne har tidligere kunnet søge støtte til naturpleje og afgræsning i Landbrugsstyrelsen, men i år er puljen i Styrelsen sat i bero.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles ansvar

- Den enkelte lodsejer har ansvaret for naturplejen af vedkommendes Natura 2000-område. Men kommunen har også et ansvar for, at den forpligtigelse bliver overholdt. Derfor er det også i kommunens interesse, at lodsejerne af Natura 2000-arealer får plejet deres områder, forklarer Claes Fischer, biolog og naturmedarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune i en pressemeddelelse.

Alle lodsejere med et udpeget Natura 2000 område kan søge puljen. Claes Fischer tilføjer, at den typiske lodsejer ikke nødvendigvis er landmanden, der i forvejen har kvier, geder eller får, der kan græsse på en eng:

- Mange steder for eksempel ved Ringkøbing Fjord er der Natura 2000 udpegede områder, der er ved at gro til i tagrør. Her håber vi, at sommerhusejerne vil gå sammen og i fællesskab søge puljen om penge til at rydde tagrør væk og efterfølgende afgræsse arealet for at give plads til den flora og fauna, der er ved at blive kvalt i tagrør nu, siger han i meddelelsen.

Andre steder langs stranden er det den invasive hybenrose, der er et problem, fordi den spreder sig, er robust og desuden tilfører klitten så meget ny næring, at jordbunden ændrer sig til ulempe for de naturligt forekomne nøjsomme planter. Her er geder en god løsning, påpeger Claes Fischer - og håber igen, at flere grundejere går sammen om en ansøgning.

- Sker det, får vi måske både naturpleje og samskabelse ud af puljen, siger han i pressemeddelelsen.