Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kommer blå blok til at holde hvad de lovede?

Af Maskinbladet - 19. jun. 2015 KL. 09:04

Efter gårsdagens Folketingsvalg står blå blok som sejrherre, og dansk landbrug vejrer morgenluft. Inden valget fremlagde de blå partier alle en række løfter til landbruget.

Her er hvad de fire "blå" partier lovede landbruget inden valget.

VKO

Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative fremlagde deres fødevare- og landbrugspakke sidst i november. Pakken indeholder 16 punkter:

1: Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer. Der skal påbegyndes en gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer i tre faser, så det med virkning fra 2017 er tilladt at tilføre den landbrugsfagligt optimale mængde kvælstof under hensyntagen til forpligtelserne i nitratdirektivet.

2: Harmonikrav for slagtesvin i Danmark hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

3: Der udarbejdes en handlingsplan for, hvornår og hvordan den målrettede regulering på arealer med høj udledning gennemføres, så normsænkningen kan reduceres som planlagt i 2015, 2016 og 2017, jævnfør pkt. 1.

4: Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes.

5: Reguleringen af staldanlæg og markarealer adskilles ved at sætte loft på emissioner fra anlægget og ikke på antallet af dyreenheder.

6: Fejlklassifikation af vandløb rettes.

7: Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november.

8: Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid.

9: Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der betyderr, at omlagte midler fra landbrugsstøtten til landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne.

10: Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser, hvor der fastsættes et loft på maksimalt seks måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til den skal være færdigbehandlet.

11: Indsats mod overimplementering.

12: Vækstplan for dansk akvakultur.

13: Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer.

14: Kødkontrol af små slagtehuse.

15: De risikovillige "Etableringslån til landbrug" udvides til også at omfatte fiskerierhvervet.

16: Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank.

LA

Kernen i Liberal Alliances Landbrugsudspil:

- Gødskning efter ligevægtsprincippet og målinger foretaget på output frem for input.

- Afskaffelse af obligatoriske randzoner.

- Vandplaner på nyt grundlag baseret på objektive målinger, korrekt datagrundlag og faglighed. Landbruget skal have bedre afvandingsmuligheder, og danskerne beskyttes mod oversvømmelser.

- Større husdyrproduktion: Tilladelse til at gå fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha. Det er indenfor EU's regler, og det bør vi udnytte fuldt ud.

- Uvildig kontrol: Det nuværende bureaukratiske kontrolsystem skal erstattes med en uvildig kontrol, tæt på landmanden og med vægten lagt på dialogbaseret rådgivning.

- Afskaffelse af bo- og arveafgifter ved generationsskifte.

- Behandlingen af fredningssager skal strammes op, så den kan foregå langt hurtigere.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame