Af Mads Blenker
Statens indblanding i landbrugets arbejde har taget overhånd, hvis man skal tro Frederik Lüttichau, der er formand for Sektionen for Større Jordbrug.
I en kommentar hos Landbrug & Fødevarer understreger formanden, at eksemplevis reglerne for MFO-efterafgrøder er med til underminere godt landmandsskab samtidig med, at ansvaret som driftsleder flyttes fra de enkelte landbrug og til staten.
Du kan læse kommentaren her:
"Som landmand har jeg et ansvar for, at der bliver truffet de rigtige driftsmæssige beslutninger på min bedrift. Jo bedre beslutninger jeg træffer - jo bedre resultater opnår jeg. Eller sådan burde det i hvert fald være!!
Men i disse dage oplever danske landmænd med forstærket kraft den tendens, som længe har været gældende: Driftslederansvaret og muligheden for at træffe de rigtige beslutninger ligger ikke længere hos landmanden, men er blevet overtaget af statens tyranni af regler og tidsfrister.
På min egen bedrift betød fristen den 20. august for såning af MFO-efterafgrøder, at vi - stik mod godt landmandskab - måtte høste vores hvede, før vi høstede byg - for at være sikre på at kunne nå tidsfristerne. Den beslutning kommer til at koste kroner og ører på årets resultat - men havde vi ikke fået etableret efterafgrøderne til tiden, ville konsekvenserne blive endnu større.
Helt paradoksalt bliver det, når man ved, at det overhovedet ikke har nogen miljømæssig betydning, om efterafgrøderne etableres præcis den 20. Havde der blot havde været en smule fleksibilitet i reglerne, kunne jeg have haft mulighed for at træffe de landbrugsfagligt bedste beslutninger, og der ved sikre det bedst mulige resultat - uden at det ville gøre den mindste forskel for miljøet.
At driftslederansvaret skal tilbage til landmanden vil forhåbentligt være et af de områder miljø- og fødevareministeren tager med i sin varslede fødevare- og landbrugspakke. Jeg håber, at ministeren er helt klar over, at det haster med, at regeringen lever op til de løfter, de gav inden valget - ikke mindst realiseringen af 16-punkts planen.
Krisen har ramt vores erhverv med fuld styrke. Især for husdyrproducenterne er situationen dybt alvorlig, men for alle landmænd bliver regeringens politik i den kommende tid helt afgørende. Landbrugets rammevilkår SKAL justeres, så vi igen kan dyrke vores afgrøder optimalt og udvikle vores bedrifter til at klare sig i den internationale konkurrence.
Fra Større Jordbrug vil vi i de kommende uger og måneder presse hårdt på for, at regeringen blandt andet plukker de lavthængende frugter og sikrer de to-tre milliarder kroner, der vil kunne opnås ved at fjerne normreduktionen. Tilbagerulningen af normreduktionen er en del af 16-punkts planen, og jeg er overbevist om, at det vil kunne gøres uden risiko for miljøtilstanden i vores vandområder.
Derfor må jeg stille mig uforstående over for ministerens optræk til kolde fødder og opfordre til, at hun lytter til de mange danske og udenlandske eksperter, der har slået fast, at der ikke vil være nogen målbar miljømæssig forskel på, om der dyrkes med en normreduktion på 18 eller nul procent.
Til gengæld kan jeg af egen erfaring garantere ministeren, at vi vil kunne måle resultatet på vores udbytte. Jeg har i år haft et dyrkningsforsøg på mine egne jorder, og hvor vårbyggen med normreduktion gav omkring syv ton/hektar, har vi på arealer uden normreduktion kunnet høste langt over ni ton/hektar. En hurtig hovedregning siger, at det vil betyde en forskal på cirka 3.500 kroner pr. hektar - og så er det bare at gange op.
Der er mange grunde til at være landmand. En af dem er glæden ved selv at kunne tilrettelægge sit arbejde og tilfredsstillelsen ved at selv at kunne være med til at påvirke bedriftens resultat gennem at træffe de rigtige beslutninger og udvise godt landmandskab. Det er derfor min klare opfordring til miljø- og fødevareministeren, at hun nu får sat gang i de ændringer af vilkårene for vores erhverv, der vil give landmanden ansvaret og arbejdsglæden tilbage!"
