En flok MF-entusiaster er allerede klar til udfordringerne på de europæiske landeveje til sommer. Over 25 er tilmeldt indtil videre, men der er stadig ledige pladser på MF-holdet, som cykler fra Brørup til Massey Ferguson-fabrikken i Beauvais til juni 2015. Så det kan nås endnu.

Er man i tvivl om, hvorvidt man skal melde sig til, så kom til orienteringsmøde. Der bliver afholdt et møde i Københavnsområdet den 2. februar og et møde i Jelling den 5. februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Turen

Cykelturen starter i Brørup den 27. juni 2015. Den består af 8 etaper på mellem 82 og 225 kilometer. Alle kan deltage, men træningen skal nok snart sættes i gang.

Feltet ankommer til Massey Ferguson-fabrikken i Beauvais den 3. juli, og dagen efter sættes prikken over i'et med en kort etape fra Beauvais til Paris, hvor feltet runder Triumfbuen og slutter endeligt af ved Det Danske Hus på Champs Elysées.

Det er en tur, hvor der selvfølgelig bliver stillet krav til fysikken, men også en tur, hvor det sociale får meget høj prioritet.

Det er nødvendigt at træne en del selv forud for turen, men der er også arrangeret otte fælles træningssamlinger i foråret - den første midt i marts. Her kommer man til at cykle sammen med sit hold, og man får testet formen.

Info

Prisen for at deltage er 6.500 kroner uden hjemtransport, hvilket kan tilkøbes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I prisen er inkluderet alt fra cykeltøj, træningssamlinger, overnatninger og forplejning undervejs - drikkevarer på hoteller undtaget - servicebiler og hjemtransport af cykler.

Den lave pris er mulig takket være de sponsorer, som Massey Ferguson har på projektet. Trek bidrager med rabat på cykler i nogle udvalgte cykelforretninger, og Mercedes-Benz stiller servicebiler til rådighed.

De øvrige sponsorer giver hver især et økonomisk bidrag til turen. De tæller: Maskinbladet, Grene, NDI, FTZ, Nilfisk-Alto, ProService.

Interesseretde kan skrive til mftour2015@agcocorp.com eller se mere på www.agco.dk.