EU, landbrugspolitik og Brexit. Det var de tre emner i teltet hos Bornholms Landbrug&Fødervarer lørdag formiddag under Folkemødet.

I debat var Thor Gunnar Kofoed, Viceformand, Landbrug & Fødevarer, Jørgen Eivind Olesen, Professor, Aarhus Universitet og Jørgen Hammer, som blandt andet er formand for LAG Bornholm.Thor Gunnar Kofoed startede ud i debatten omkring EUs landbrugspolitik, som er ved at blive ændret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landbrugspolitikken er parkeret. Vi ved, at der kommer ændringer, og klima vil stå øverst. Det vil fylde i den nye politik. I Danmark står vi stærkt, men vi skal have hele EU med, sagde han blandt andet, mens Jørgen E. Olesen supplerede.

- Det kan blive udfordringer med at organisere medlemslandene. Området skal være mere fleksibelt. Vi har nabolande, som er meget klimaeffektive, og vores landbrug fylder meget, fordi vi eksporterer meget. Vi er ikke alene om en ambitiøs klimapolitik, men man skal have ensrettede ambitioner i EU, sagde Olesen.

Jørgen Hammer brugte sin tid i debatten på at understrege vigtigheden af et Danmark i balance.

- EU er svaret på vores udfordringer. Vi har et Danmark i ubalance, og skal brugge et image op omkring fødevarer og brande dette. VI skal genskabe arbejdspladser i udkantsområderne, sagde han.

Brexit

En stor del af debatten handlede også om det forestående brexit, som er udsat til oktober for nuværende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og brexit vil få konsekvenser.

- Ingen ved, hvad der vil ske i England. Johnson er kortsynet, og England må betale, hvad de skylder. Men en hård brexit vil ramme eksporten. Men det kan tage lang tid, før vi kender den præcise brexit, sagde Thor Gunnar Kofoed.

Jørgen Olesen sagde om brexit.

- England er ved at lave deres egen landbrugspolitik. Jeg begræder brexit også på grund af forskningen. Vi har et stort behov for at samarbejde med England.