Økologiudvalget i Djursland Landboforening afholder årsmøde onsdag den 23. januar i Rønde.

Årsmødet indledes med beretning ved formand Mikkel Juhl Nielsen. Derefter er der valg til udvalget. På valg er: formand Mikkel Juhl Nielsen, Følle, Anne-Mette Christiansen, Hesselballe og Jens Andersen, Dagstrup. Mikkel Juhl Nielsen genopstiller til formandsposten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De øvrige medlemmer af udvalget er Christian Vingborg og Martin Vetter Jensen.

Efter årsmødet er der indlæg ved professor Jørgen Eivind Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet som vil tale om økologi og klima.

- Der tales i disse år meget om menneskeskabt udledning af klimagasser og herunder omfanget af landbrugets bidrag til den globale opvarmning. I debatten høres forskellige konklusioner om, hvor meget økologisk og konventionelt landbrug samt effekten af reduceret jordbehandling påvirker udledningen af klimagasser. Der er ingen tvivl om, at det er et meget kompliceret emne, og man kan formode, at der er mange usikkerheder i vurderingen af, hvor klimaeffektiv de forskellige produktionsformer, skriver landboforeningen i oplægget til årsmødet.

Professor Jørgen Eivind Olesen vil komme med sit bud på, hvor økologien står i forhold til andre produktionsformer og, ikke mindst, hvordan økologer begrænser klimaftrykket mest muligt i produktionen.