Store arealer med vinterhvede i Europa kan i fremtiden blive hårdt ramt af stigende temperaturer (foto: Jørgen E. Olesen).

Agrologisk

Klimaændringer giver lavere kornudbytter

Øget temperaturer vil føre til lavere udbytter i de fleste kornafgrøder, og det ses allerede nu mange steder på kloden.

Klimaændringer er ikke noget, der kun hører fremtiden til. Vi har allerede nu oplevet stigende temperaturer og ændrede nedbørmønstre. Med de menneskeskabte klimaændringer vil disse ændringer forstærkes betydeligt over de kommende årtier med store konsekvenser for udbytter i kornafgrøderne, ikke kun i fjerne og varme lande, men også i Nordeuropa. Det skriver Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved Aarhus Universitet i juni-udgaven af Agrologisk.

Over de seneste 50 år er den globale middeltemperatur steget med 0,6 grader celsius, og temperaturstigningerne i Danmark har på det seneste endda været endnu større.

I Danmark har det ført til, at vækstsæsonen er blevet forlænget med cirka en måned. Samtidigt har nedbørsmønstrene ændret sig.

På verdensplan er der blevet mere udbredt tørke, især i de subtropiske områder. Det ses i Europa mest tydeligt i Middelhavsområdet, hvor øget hyppighed af tørke har ført til stigende pres på vandingssystemerne. I Nordeuropa har der derimod været en stigning i nedbørmængderne.

For Danmarks vedkommende er nedbørmængden øget med cirka 100 millimeter over de sidste 50 år. Stigningen er næste udelukkende sket i vinterhalvåret. Det rejser spørgsmålet, om hvilke konsekvenser dette vil have for samfundet og ikke mindst for afgrøderne i Danmark?

Klimaændringer påvirker kornudbytter

I Danmark har de stigende temperaturer og den længere vækstsæson været gunstig for majs og roer. Men situationen er helt anderledes i kornafgrøderne. Længden af vækstperioden i kornafgrøder som vinterhvede og vårbyg afhænger af temperaturen – jo højere temperatur jo hurtigere udvikler afgrøderne sig.

Det har blandt andet kunnet ses i skridningstidspunktet for vinterhvede i Danmark. Når hvede når skridning allerede midt i april, bliver der for kort tid til at lave en god og tæt afgrøde med et stort bladareal. Det går ud over udbyttet.Meget høje vintertemperaturer er derfor skadelige for udbyttet i vinterhvede.

Endnu værre er det med høje sommertemperaturer. Det går nemlig i betydelig grad ud over længden af kernefyldningsperioden, og jo kortere tid der er til at fylde tørstof på kernerne, jo lavere udbytte. Der er således ingen tvivl om, at stigende temperaturer koster udbytte i kornafgrøderne, med mindre der gøres noget for at tilpasse sorter og dyrkningen, skriver Jørgen E. Olesen i artiklen.

Læs hele artiklen i det nyeste nummer af Agrologisk, som udkommer fredag den 10. juni. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
S.E. Hendriksen
10. jun 2011 kl. 00:41

Prof. Jørgen E. Olesen er jo kendt som en af Damarks førende klima-eksperter, er medlem af den danske IPCC delegation.... Så han må jo vide hvad han taler om.... eller ?

Stigende temperaturer har normalt ført til godt høstudbytte og kulde til et noget mindre høstudbytte, det kan aflæses på hvedebørsen i London flere hundrede år tilbage i tiden alene på prisen.

Hvis mennesker kunne ændre på vejret og klimaet ville det være sket for længe siden, men det er desværre (eller Gud ske Lov) ikke muligt... Det er selvfølgelig underforstået, at det er CO2 som er skyld i den 'såkaldte globale opvarmning'... intet er mere forkert.

Hvis vore landbrugs-professor nu fjernede vanddampen og skyerne over Danmark på en almindelig lun sommerdag, ville alle afgrøder der kan fryse få alvorlige frostskader, blot på et enkelt døgn.... uanset om CO2 indholdet i atmosfæren var 390 PPMv eller det tre-eller firedobbelte. 

Det er ikke indholdet af CO2 i atmosfæren der bestemmer varme/kulde perioder, det er udelukkende vanddamp og skyer..... Solen er den eneste energikilde, havene er akkumulatoren og vanddamp og skyer er regulatoren.

Hvert eneste døgn året rundt bliver der fordampet 1500 km3 vand ud i atmosfæren, hvilket modsvarer 4,17 mm global havvandsfald, men det falder Gud ske Lov ned igen som nedbør.

Med venlig hilsen

Klimamægleren

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke