Kelly Disc Chain på hård prøve i en græsmark. Den gjorde det godt, skønt Niels Buch, planteavlskonsulent hos Vestjysk Landboforening gerne så lidt mere jord mellem planteresterne.

• Udskriv
• Send
• Del med andre

Klarer det flot men mangler jord

Den skræller fint græsset af, men planteavlskonsulent Niels Buch mener, harven skal være mere aggressiv, før den fungerer 100 procent i græsmarken

Skrevet af: John Christensen

- Dyna Drive’en vil jeg ikke have bange anelser ved at så efter. Väderstad Carrieren har gjort for lidt ved græsset, og jeg kunne godt tænke mig lidt mere jord mellem planteresterne med Kelly Disc Chain-harven. Sådan lyder ordene fra Niels Buch, planteavlskonsulent hos Vestjysk Landboforening, om arbejdet i en græsmark med de tre maskiner.

Han var med, da den australske Kelly-harve blev demonstreret i Vestjylland for nylig, og han var især opmærksom på, hvordan harven klarede sig i græsmarken, da den kan være et alternativ til de kvægbedrifter, der har 2,3 DE pr. hektar.

For at opnå 2,3 DE pr. hektar skal minimum 70 procent af jordarealet dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Og græsmarkerne må ikke pløjes før 1. marts. Men Kelly-harven kan muligvis være et alternativ, så landmanden kan så sine græsmarker om i efteråret uden at pløje og dermed bryde reglerne.

- Vi havde også en ide om, at harven kunne nå ned og bearbejde jorden i gyllesporene på grund af de fleksible kæder og tallerkner, og det ser ud til at lykkes, vurderede konsulenten.

Landmand positiv

Mens Niels Buch gerne så lidt mere jord i planteresterne for at kunne så, så mener Bjarne Andersen, der lagde jord til demonstrationen, at såbedet var tilpas.

- Sidste år lavede vi nogle forsøg, hvor vi kørte én, to og tre gange med Carrier-harven forud for såning – vi prøvede også at så direkte. Jo flere gange vi kørte med harven, jo bedre blev resultatet, og ud fra det, som Kelly-harven har lavet ved to overkørsler, så ville jeg ikke have betænkeligheder ved at så i græsset, var konklusionen fra Bjarne Andersen.

Han var positiv overrasket over, hvor godt harven kunne rive græsset op uden at gå ret meget i dybden. Men han så gerne, at den kunne findele græsset en anelse mere. Så ville den være rigtig fin.

Faktisk var harven indstillet til at gå så dybt som muligt, men den kom på arbejde i det hårde græs. Den kunne ikke gå dybere og dermed give mere jord mellem planteresterne, som Niels Buch gerne så.

- Men det skal siges, at det er rigtig utaknemmelige forhold, vi har sat redskaberne på prøve i. Og ud fra, at harven er konstrueret til øverlig bearbejdning af jorden, klarer den det ganske godt, fortalte Niels Buch.

Kommentér artikel