Spændende nye fødevarer, dyr og planter, højteknologi, innovation, iværksætteri og udlands-ophold er blot nogle af de mange ting, man kan arbejde med som landbrugselev. Dalum Landbrugsskole gentager forrige års succes og sætter spot på karrieremulighederne i fødevare-erhvervet. Det sker på Karrieredagen.

- En landbrugsuddannelse er en adgangsbillet til en verden af muligheder. Med karrieredagen ønsker vi at udfordre vores elever til at løfte blikket og få øje på flere af de mange karrie-remulig¬heder, siger uddannelseschef Eric Wanscher fra Dalum Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Karrieredagen vil alle skolens over 200 elever være samlet på afdelingen i Odense, som denne dag er omdannet til ét stort konferencecenter. Her kan eleverne blandt andet speeddate kommende arbejdsgivere, møde oplægsholdere fra en række internationale virksomheder og organisationer, blive klogere på videreuddannelsesmuligheder, få styr på den gode jobsamtale og møde tid¬ligere studerende, som gavmildt deler ud af deres erfaringer.

På skolens gangarealer vil inviterede virksomheder og gæster stå parat med små stande, som man kan besøge i pauserne mellem dagens mange oplæg.

- Der er ikke mange fremtidsdrømme, som ikke kan finde en plads i fødevareerhvervet. Vi vil gerne gøre vores elever bevidst om karrieremulighederne i uddannelsen, så de kan udnytte hele potentialet, siger Eric Wanscher.

Følgende virksomheder og organisationer vil bl.a. være repræsenteret på dagen: Danfoss, Geoteam, MS Schippers, Business Lolland-Falster, Ingleby Farms & Forests, Sukup Europe (DANCORN), Kring Agro, Travel to Farm, Danish Farmers Abroad, Knuthenborg Safaripark, Studievalg Danmark - Center Fyn og Future Farming (Seges).

Karrieredagen finder sted onsdag d. 20. marts kl. 10 til 15.30 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S. Pressen er meget velkommen til at deltage på dagen