Udnævnelsen af ny administrerende direktør for Svenningsens Maskinforretning kommer i kølvandet på Nellemann koncernens køb af aktiemajoriteten tilbage i juni måned sidste år. Siden den velrenommerede maskinforretning kom på Nellemann-hænder, har den nyligt udnævnte koncernchef; Mogens Lyngsø fungeret som administrerende direktør i virksomheden.

- Vi har søgt en direktør, der både kan gøre Svenningsens Maskinforretnings A/S til en rentabel forretning igen, og samtidig har evnerne og erfaringen til at få forretningens agenturer, herunder specielt Kubota traktorer, til at vokse på det skandinaviske marked. Kristian har en stor kommerciel forståelse og samtidig god erfaring med, hvad det vil sige at repræsentere store globale maskinbrands. Så jeg er helt sikker på, at vi i Kristian har fundet den helt rette adminsterende direktør, udtaler Mogens lyngsø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erfaring fra branchen

Kristian Refnov er 40 år og kommer fra en stilling som direktør for Case IH med ansvaret for de nordiske såvel som de baltiske lande. Kristian har stor erfaring inden for salg af landsbrugsmaskiner, og de seneste syv år med det nordiske marked som hjemmebane. Samtidig har han god erfaring med vej & park sektoren fra sin tid som produktchef for høst, vej, park & golf maskiner hos John Deere, mens Nellemann gruppen var importør af John Deere i Danmark. Nellemann var importør af John Deere maskiner i Danmark fra 1978 til 2012.