Kend dine maskinomkostninger
Der er god økonomi i at kende sine maskinomkostninger samt at sørge for at stille skarpt på maskinparkens sammensætning i forhold til behovet.
Forud for enhver investering i en maskine bør der laves en investeringsanalyse, hvor det beregnes, hvad det vil koste at køre med maskinen.
Det betyder ikke, at man skal lade være med at købe maskiner, men blot at man kender sine omkostninger. Man skal vide, om det er en klog investering eller bare en investering. Typisk vil man sammenligne sig med maskinstationstaksten eller den pris, naboen kører til, som landboforeningen udgiver hvert år. Men hvem siger, at man tjener penge, hvis man bare kører billigere end naboen? Sådan skriver Christian Rabølle, nyansat maskinkonsulent i Gefion i septemberudgaven af Agrologisk.
Nye eller gamle maskiner
Mange har opfattelsen af, at maskiner bliver dyrere i vedligehold jo ældre, de bliver. Det er faktisk svært at se ud fra regnskabstal. Der er selvfølgelig stor variation på omkostninger til vedligeholdelse af maskiner. Men det er som regel ikke et holdbart argument for udskiftning, at den gamle maskine er for dyr i vedligehold, skriver maskinkonsulenten og tilføjer:
Det bedste, man kan gøre, er at bogføre sine vedligeholdelsesomkostninger på de enkelte maskiner, så man kan følge udviklingen. Det skulle være lettere nu, hvor den nye årsrapport har opdelt inventarkontoen på de enkelte maskiner. Spørg din regnskabsassistent om dette.
Samtidigt er det selvfølgelig også vigtigt at bruge andres erfaringer med den pågældende maskintype, så store havarier så vidt muligt forudses - og helst undgås.
I øjeblikket er renten lav, og samtidigt er timelønnen for værkstederne på overtid med servicebil over 700 kroner pr. time. Det kan selvfølgelig rykke ved det optimale tidspunkt at bytte til nyt. Men husk, at nye maskiner også har montørbesøg til elfejl og andre småting.
Derfor er det vigtigt, at der forud for enhver investering i en maskine laves en beregning af de forventede omkostninger. Læs hele artiklen i Agrologisk, hvor Christian Rabølle opstiller syv konkrete måder til at nedbringe maskinomkostningerne på bedriften.
Hej.
Det er i mine øjne særdeles komplekst at snakke maskinøkonomi. Ud over kr. og ører pr. ha., så vil det da være absolut forskelligt, hvad der er rigtigt eller forkert i forhold til den påtænkte investering.
Jordens beskaffenhed, placering i forhold til "gården", arealstørrelse (både de enkelte marker og bedriften som helhed), ejerens nervesystem, brugernes færdigheder mht. kørsel og vedligehold, rettidighed i forhold til afgrøderne og ikke mindst skatte-evne skal også tages i betragtning, når man gerne vil investere.
Hvor der skal køres maksimalt i så godt som alle tilgængelige timer på meget store bedrifter, da vil den enkelte nok have en egen kalkule, som bestemmer, hvad han skal investere i. Han vil som regel også direkte kunne slide maskinen op, inden den er teknologisk forældet.
Den absolut svære jord vil nok være dyrere at behandle end den mere lette.
Deltidslandmanden kan køre med noget rigtigt skrammel, fordi han nyder mere at reparere på tingene end at køre med dem. Økonomien er for ham ganske ligegyldig.
Den lidt større deltidslandmand kan være tvunget til at have en lidt større maskinkonto, da han har en arbejdsgiver i den anden ende, som også skal tilgodeses.
En ansat koster somme tider mere i uheld mv. end når det er bonden selv, der sidder ved rattet; vi ved jo, hvem der skal betale.
Med ingen skatte-evne og ingen umiddelbare udsigter til en bedring heri, kan for nogen hæmme muligheden for fornuftige maskininvesteringer. Omvendt kan deltidslandmanden med en MEGET fornuftig indtjening (udefra!) købe noget, som for ham kan være OK, medens de for andre vil være i luksusklassen.
2 naboer kan sagtens have hver deres ikke-sammenlignelige maskinkonto, hvis man udelukkende ser på økonomien. Man er virkelig nødt til at komme mere ud i hjørnerne, hvis man skal kunne sammenligne fornuftigt.