Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen var onsdag eftermiddag i sit første samråd i Folketinget - indkaldt af Enhedslistens Maria Reumert Gjerding.
Ministeren skulle redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil igangsætte "for at kompensere for de negative effekter på natur og miljø ved at ophæve kravet om randzoner og lempelsen af gødskningsreglerne".
Eva Kjer Hansen begyndte noget utraditionelt med at invitere sig selv til et nyt samråd, idet hun bemærkede, at hun ikke ville være i stand til at svare fyldestgørende på samrådsspørgsmålet:
- Det er jeg ikke, fordi vi først i forbindelse med de konkrete ændringer af gødskningsreglerne vil kunne opgøre de miljø- og naturmæssige konsekvenser. Og så langt er vi endnu ikke. Desuden er vi i gang med et kasseeftersyn af kvælstofindsatsen, hvor det hidtidige indsatsbehov gennemtjekkes af kvælstofudvalget, oplyste ministeren.
Ambitiøs plan
Derfor kommer hun gerne tilbage til udvalget i efteråret for at fortælle om det konkrete indhold i den kommende landbrugs- og fødevarepakke og om konsekvenserne af pakkens indhold:
- Jeg har en ambitiøs plan for, at dansk landbrug kan vækste, og for at vi kan tage vare på vores miljø og vores natur. Landbrug og natur skal tænkes sammen. Det nytter ikke noget kun at se på natursiden uden at forholde sig til, om den regulering, man pålægger erhvervet, er omkostningseffektiv, sagde hun og henviste til Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger af, at fremtidens regulering skal i højere grad forfølge opfyldelse af miljø- og naturmål frem for at sætte begrænsninger for produktionen.
Kvælstofudvalg fortsætter
Samtidig understregede Eva Kjer Hansen, at Kvælstofudvalget, som den nuværende regering har arvet fra den tidligere SR-regering, fortsætter.
Udvalget, der bliver ledet af Finansministeriet, har fået til opgave at beskrive og vurdere den gældende implementering af vandrammedirektivet i Danmark samt beskrive alternative implementeringsmodeller med særligt fokus på tilførslen af næringsstoffer - kvælstof.
- Det er især det udvalgs konklusioner, jeg har brug for til at vurdere de miljømæssige konsekvenser. Med udvalgets arbejde får vi et opdateret billede af tilstanden i de enkelte vandområder, som vi kan bruge til at målrette indsatsen til de områder, der faktisk har brug for den, sagde miljø- og fødevareministeren.
Laveste frugter
Hun glædede sig dog over, at tilstanden i vandmiljøet ikke har været bedre siden midten af 1990'erne, og siden har landbruget formået at reducere udledningen af kvælstof med omkring 50.000 tons.
- Det kan mærkes, men det betyder også, at vi har plukket alle de lavesthængende frugter. De yderligere tons kvælstofreduktion, der skal hives ud, nytter ikke med ineffektiv regulering. Det risikerer at blive rigtig dyrt for samfundet - og vanvittig dyrt for erhvervet.
Som led i en egentlig overgangsmodel frem mod indførelsen af decideret målrettet regulering foreslår ministeren en række tiltag i forhold til landbruget i form af blandt andet afskaffelsen af randzonerne og lempelse af gødskningsnormerne.
Uskønt forløb
Hun kalder indførelsen af randzonerne for "et af de mest uskønne forløb i dansk politik":
- Vi ved, at randzonerne ikke er lige effektive alle steder, og det er uhensigtsmæssigt at tvinge landmændene til at anlægge dem de steder, hvor der er en begrænset miljøeffekt. I forhold til effekten af randzonerne kan jeg oplyse, at jeg netop i går fik et notat fra Aarhus Universitet om den seneste vurdering af den kvælstofreduktionen, som randzonerne bidrager med:
- Det samlede estimat af randzoneeffekten på kvælstofudvaskningen udgør formentlig et øvre estimat for effekten. Randzonerne er et virkemiddel, hvor usikkerheden er stor, og det præsenterer forskerne også selv i den nye vurdering, og jeg citerer fra deres skriv, at "estimaterne anses for usikre og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag", sagde ministeren.
På nuværende tidspunkt kendes derfor kun den maksimale effekt af randzonerne:
- Når usikkerheden er så stor, som forskerne skitserer, vil jeg bede dem om også at opgøre det nedre estimat for usikkerheden. Vi skal simpelthen blive klogere på, hvad effekten er. Og vi skal have præciseret spændet mellem usikkerhederne, så vi har et bedre grundlag at tage højde for usikkerhederne ud fra, sluttede Eva Kjer Hansen med løftet om at vende tilbage i et senere samråd.
