Kapitaljagt i en kapitalknap tid
Maskinbladets leder 16. december 2011
Danish Crown mangler kapital. Det samme gør de fleste svinebønder. Men samtidig har Danish Crown ambitiøse vækstplaner, og det kræver kapital - masser af kapital.
Som det fremgår af denne udgave af Maskinbladet er den løbende konsolidering af Danish Crown langt bagefter kollegerne hos Arla, og derfor er der behov for ekstra kapital, som svineproducenterne efter alt at dømme ikke selv magter at rejse.
Det er derfor en nærliggende tanke, at omdanne selskabet til et aktieselskab og hente pengene fra nogen, som har en masse penge, de kan undvære.
Men så enkelt foregår det blot ikke i virkeligheden.
Eksperter har peget på, at det formentlig slet ikke er så ligetil at tiltrække den eksterne kapital, og de har gjort opmærksom på, at eksterne investorer stiller meget større krav end andelsselskaberne har været vant til at honorere - både når det gælder indflydelse og kontant afkast.
Der har også været peget på den indbyggede konflikt imellem slagteriejere, der kun er interesseret i at købe billige råvarer - svin - for at maksimere indtjeningen, mens svineproducenterne har en interesse i, at den samlede værdikæde giver størst muligt samlet afkast.
Og svineproducenterne er godt tjent med at have garanti for at kunne komme af med produktionen. Det er en fordel, som ikke altid værdsættes, men som producenter i andre dele af verden nok misunder de danske svineproducenter.
Det er som om hele debatten om ejerstruktur bærer præg af en dogmatisk indstilling, der betragter et andelsselskab som en gammeldags konstruktion, der gør det vanskeligt at agere dynamisk og tiltrække den nødvendige kapital til ambitiøse vækststrategier.
Omvendt betragtes et aktieselskab som den måde, enhver moderne virksomhed er organiseret på, og så kommer pengene meget lettere.
På den anden side i debatten står de meget dogmatiske andels-tilhængere og ønsker ikke at rokke fundamentalt ved andelsejet.
Striden viser, at det nok var smart at åbne for en mere fleksibel kapitalstruktur i Danish Crown. Men måske foregik det lidt for kvikt uden at få fremlagt tilstrækkeligt grundige analyser af fordele og ulemper og sikre den nødvendige debat, som er et af grundvilkårene i et andelsselskab - også når man er blevet et stort andelsselskab.
Debatten kommer så nu, og den undgår man ikke. Det vil også være klogt at tage den for at sikre, at andelshaverne - ejerne - går fremtiden i møde med så åbne øjne som muligt.
Kommentarer