Der er højt til loftet på Dalum Landbrugsskole.
Blandt skolens agarøkonomstuderende tænkes der i øjeblikket alternativt i forhold til den virkelighed eleverne skal agere som landmænd i fremadrettet.
Agrarøkonomerne er i gang med deres afsluttende opgaver. Og fælles for dem alle er, at de har til formål at afdække nye, anderledes måder at drive landbrug på.
En af grupperne består af Henrik Elmely Jensen, Kristian Ladegaard Jensen og Jacob Ørskov. Sammen er de i færd med at undersøge muligheden for at producere kamelmælk i Danmark. De tre agrarøkonomstuderende har undersøgt alt lige fra afsætningsmulighederne i Danmark og været på studietur til Holland, hvor de har besøgt Europas eneste besætning på 100 kameler.
- Hvorfor skulle vi ikke kunne producere kamelmælk af høj kvalitet i Danmark? Når nu vores undersøgelser viser, at der er forbrugere derude, som vil betale for at få det? Det er udgangspunktet for vores opgave, siger Jacob Ørskov.
En ren kamelbesætning er dog ikke umiddelbart i kortene.
- Man kunne godt forestille sig, at man havde kameler ved siden af en traditionel kvægbesætning. Det kunne der være en fornuftig synergi-effekt i. Samtidig kunne man godt forestille sig, at der kunne være en positiv effekt i forhold til turisme og lignende, siger Jacob Ørskov.
Med en indkøbspris i omegnen af 200.000 kroner pr. kamel, er det en bekostelig affære at anskaffe sig en kamelbesætning. Og samtidig er der mange overvejelser, der skal falde på plads før de agrarstuderende kaster sig ud i et kamel-eventyr.
- Nu skal vi lige hjem og have regnet ordentligt på det. Det skal selvfølgelig give mening, før vi går i gang med det i virkeligheden. Men det er da ikke noget, vi afviser direkte, siger Henrik Elmely Jensen.
Anderledes svinekød
Et andet hold studerende arbejder på at finde en ny måde, at lave svinekød på.
- Uanset om man køber økologisk svinekød, konventionelt produceret svinekød, friland eller hvad de ellers hedder, så er det det samme kød, man får. Det stammer fra samme griserace, de er opfostret på samme måde og det smager ens. Sådan er det desværre med svinekød i dag, og det var vores udgangspunkt, da vi startede på opgaven, at vi ville undersøge mulighederne for at producere grise, som har en anderledes smag, en anden struktur og måske kunne noget andet, når de kom i køkkenet, siger Kristian Frandsen, som sammen med Kamilla Padkær arbejder med at finde nye veje i svineproduktionen.
Genetik, produktionstid, foder, produktionsform og så videre er en væsentlig del af det, de to agrarøkonomstuderende arbejder med.
- Der er mange muligheder for at skrue på de rigtige knapper. På vores studietur i Italien mødte vi mange alternative måder at holde svin på. Specialiseret produktion i forskellige afskygninger. Nogle steder lod man grisene vokse til 250 kg før de blev slagtet for at blive brugt til pølser, og dermed bliver grisen opdrættet med et helt specifikt formål og dermed får grisen de helt rigtige egenskaber til lige præcis det, den skal bruges til, siger Kristian Frandsen.
Direkte fra jord til bord
En anden elev på Agrarøkonomuddannelsen, Simon Hansen-Nord, står overfor at skulle overtage familieejendommen, Svinningegården, 1. juli 2017. I forbindelse med overtagelsen har han arbejdet med at afsætte de varer, der produceres på gården. Det har været en interessant oplevelse for den 32-årige landmand.
- I stedet for kun at levere til grossisterne til en lavere pris, så tænker vi, at det er interessant at levere direkte til forbrugeren. Så kan vi sikre os, at forbrugeren kun får de friskeste råvarer og samtidig få en ordentlig pris. Det har vi gjort ved at tage direkte kontakt til restauranter og supermarkeder og afsætte varerne direkte, siger Simon Hansen-Nord.
Svinningegården leverer grøntsager til blandt andet restaurant Nærvær og flere lokale supermarkeder, som på den måde kan tilbyde grøntsager direkte fra landmandens jord.
