Elin Rydström argumenterer engageret for landbrugets vigtige rolle i bevarelsen af biodiversiteten. Hun går også meget op i at bevare de gamle svenske kvægracer. Blandt andet ”Rödkulla”, som har en speciel kødkvalitet. Den årlige ydelse ligger på 5.000-6.000 liter mælk. En anden race er ”Svensk Fjällko”, som har en speciel mælkekvalitet, der er velegnet til ostefremstilling. En tredje race på gården er ”Svensk rød/hvid”, som hos dem yder 8.000-8.500 liter, men kan give op til 11.000 liter. Også hønen her er af en gammel svensk race.

Kæmper for landbruget som miljøforvalter

Elin Rydström har mange jern i ilden. Hun kæmper mod kirken for at bevare præstegården som landbrug og mod EU for at anerkende landbrugets betydning som natur- og landskabsbevarer.

Gudrun Andreasen  20.09.12 | 16:28

Maskinbladet, Sverige.

Forårshveden står tyndt på Lovö Prästgårds jorder vest for Stockholm. Det er ejeren, Elin Rydström ikke tilfreds med. Og alligevel.

- Det har regnet meget, og marken har stået under vand. Så på den baggrund er det egentlig OK. Vi avler normalt 5.000 kg pr. hektar i hveden ? 5.500 kg er rekord, men i år bliver det nok kun 4.500 kg, siger Elin Rydström, der scenevant tager imod en flok journalister fra nær og fjern.

Hun fortæller og viser rundt, som var det et hverdagsjob. Og det er det næsten også.

Elin Rydström og hendes mand Karel Leesment driver en økologisk gård uden for Stockholm på en lille halvø, hvor der i alt er 12 landbrug, som alle er klemt økonomisk.

Elin og hendes mand er dobbelt klemt, for Lovö Prästgård ejes af kirken, og de har kun forpagtet gården. Kirken vil imidlertid gerne sælge gården ? og gerne til ikke-landbrugs formål.

- Vi vil også gerne købe gården, men på grund af beliggenheden tæt på Stockholm er der en høj markedspris på jorden. 200.000 kroner pr. hektar, og det kan landbrug her slet ikke forrente. Men det er vigtigt, at der fortsat er landbrug her. Det er vigtigt for samfundet på grund af landskabet og biodiversiteten, siger Elin Rydström.

EU forstår ikke værdien

Landskabet består både af skov og landbrugsjord ? og så det midt imellem. Det er arealer med en del klipper, lidt træer og buske og ellers græs. Det er arealer, Elin Rydström og hendes kolleger slås for stadig skal være en del af landbruget.

- Det er vigtigt for biodiversiteten. Det er godt at have køer og får til at græsse arealerne. Det giver plads til mange blomster og sommerfugle. Der er en meget rig fauna, og det hænger sammen med græssende kreaturer. Vi kæmper med EU om arealerne, for ifølge EU-reglerne er der for mange træer til at kunne oppebære tilskud.

- EU har endnu ikke forstået værdien af dette mellemland - mellem det åbne land og skoven. Hvis kreaturerne forsvinder, kan vi ikke holde arealerne åbne, og diversiteten forsvinder.

Hvem skal bygge nyt

Det er Elin Rydström forældre, der for 30 år siden forpagtede præstegården, og det er denne forpagtning, der nu giver problemer.

Elin Rydström og Karel Leesment har en besætning på 40 køer plus opdræt

For tiden vinteropstaldes køerne i en båsestald. Om to år skal de være løsgående, og det vil kræve investering i ombygning eller en ny stald. Den investering er kirken ikke interesseret i, og som forpagtere af gården for fem år ad gangen er det heller ikke en investering, ægteparret kan løfte.

Værter for skolebesøg

Landbruget er ægteparrets hovedindtægtskilde. Men de supplerer den med skolebesøg, som finansieres af Arla.

Tre dage om ugen ? nogle gange fire dage ? er der skolebesøg. Der kommer to klasser om formiddagen og to om eftermiddagen. Så det er flere tusinde skolelever, der hvert år besøger Lovö Prästgård, hvor der foruden køerne er 23 får, 50 høns og kyllinger, nogle heste og katte. Men ingen svin.

- Dem stoppede vi med, da svinene af hensyn til smittebeskyttelsen skulle have separate hus. Den plads havde vi ikke, fortæller Elin Rydström, der prioriterer skolebesøgene højt.

- Det vigtigste er, at børnene, der er i alderen seks til ni år, kommer herud og ser og rører dyrene. For mange er det første gang, de er på en gård.

Arla har lignende skolegårde i hele Sverige, og der er årligt 300.000 skolebørn på gårdbesøg, alene 25.000 fra Stockholm.

Har fordelt arbejdet

På Völo Præstegård har Elin Rydström og Karel Leesment fordelt arbejdet mellem sig. Landbruget hjælpes de ad med, og så tager Karel Leesment sig af skolebesøgene, mens Elin Rydström er den udfarende. Hun sidder i bestyrelsen for den økologiske forening.

- Jeg er det yngste medlem, men den der har højest anciennitet, fortæller Elin Rydström, der derudover deltager i en del udvalgsarbejde, for det er hende magtpåliggende, at det økologiske arbejde er baseret på videnskabelige undersøgelser.

Arla vil fordoble salget

Det var Elin Rydströms forældre, der lagde driften om til økologi, da de kom til stedet for 24 år siden. Faktisk var de Arlas første økologiske leverandør. Nu er der 500 i Sverige, og de producerer en del mere mælk, end Arla kan sælge som økologisk.

Derfor starter Arla snart en kampagne i Sverige, der i løbet af nogle år skal fordoble salget af økologisk mælk.

Kendt fra TV-reklamer

Elin Rydström er et kendt ansigt i Sverige. Hun er økologisk landmand og har gennem Arlas TV-reklamer fortalt, hvorfra mælken kommer, og det har hun gjort så godt og troværdigt, at indslagene med Elin Rydström har været vældigt populære i Sverige.

Det var egentlig uventet, at hun blev så kendt en repræsentant for landbruget. Folk i Arla havde i hvert fald ikke forudset, at indslagene med Elin Rydström skulle gå så ?rent ind hos forbrugerne?.

Det er sikkert også en af grundene til, at hendes besøgsgård er den mest populære i Stockholm-området.

- En time efter at der er åbnet for skolernes bestilling af tid på besøgsgårdene, er der ?udsolgt?, fortæller Elin Rydström, der sammen med hendes mand hver uge modtager 12-16 skoleklasser.

Relaterede artikler

Tags