Informationsdirektør i Coop Danmark vurderer, at det bliver dagligvarer med korn, der først bliver ramt af prisstigninger.

Kæmpe prisstigninger på mad på vej

Rekordhøje priser på føderåvarer forplanter sig fra producenterne og videre til dagligvarebutikkerne

Rekordhøje råvarepriser vil i løbet af kort tid slå igennem på en lang række dagligvarer, der vil opleve prisstigninger på op til 20 procent. Regningen lander nu hos de danske forbrugere. Det skriver Børsen.

Danske forbrugere kan i nær fremtid se frem til markante prishop på de mest basale fødevarer som for eksempel brød og kød. Det er konsekvensen af kraftige stigninger i råvarepriserne på verdensmarkedet, hvor priserne på eksempelvis sukker, korn, majs og oliefrø er på regulær himmelflugt.

De store dagligvarekoncerner, Coop Danmark og Dansk Supermarked, mærker nu også prispresset fra deres leverandører.

- Vi har fået de første varslinger om prisforhøjelser fra leverandører begrundet i stigende råvarepriser. Men det er endnu for tidligt at sige, hvor omfattende det er, og hvornår forbrugerne præcis kommer til at mærke det. Der er dog ikke prisforhøjelser på vej i denne måned, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop Danmark, som driver kæderne Kvickly, Super Brugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta.

- Umiddelbart ser det ud til, at de første varer, der bliver ramt, er varer, hvor korn indgår, tilføjer han over for Børsen.

Baggrunden for prisstigningerne er dels kraftigt voksende efterspørgsel blandt andet fra Kina, dels sommerens tørke i Rusland og de nuværende oversvømmelser i Australien, der har ødelagt kornhøsten og medvirket til at presse hvedepriserne op. Men spekulation i markedet medvirker også til yderligere prispres i opadgående retning. 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Kaj Munck
1. nov 2011 kl. 21:07

 Det er godt og sundt med debatter, især når det får mange til blækhuset / tasterne.

Jeg så forleden en slagteriafregning fra min fars tid i 1972 dengang fik landmanden 16,40 kr. for et kilo svinekød og et æg kostede dengan 1 kr. eller stort set det samme som idag. De sidste par år er man blevet afregnet med ialt 10 00 kr. for et kilo svinekød. Prøv at sætte det i forhold til den købe kraft der er idag. 

Der er bare den forskel at dengang fik en arbejder ca. 2500 kr. om måneden og  brugte vel 20-25 % af sin indkomst på at købe fødevarer.

I dag får en arbejder ca. 25-30 000 kr alt efter hvor meget man har studeret og alt efter om man gider at være på fuldtid mm.

 Dengang skulle man arbejde 2 1/2 time for at købe et kilo hamburgerryg idag ca 20 min alt efter skat.

Dengang hørte man aldrig klage over at det var for dyrt at købe mad , man havde nemlig engang set eller oplevet at der ikke var mad på hylderne!!!! så derfor klagede man ikke . Idag klager man hvis der ikke r mindst 25 forskellige slags påålæg og helst på tilbud hele tiden til en meget lav pris. ( skidt med hvor den kommer fra )

Jeg syntes det var på sin plads at de danske indkøbs kæder de  betalte  en  FAIR TRADE pris for de varer de køber i Danmark i stedet for at de markerer at det gør de med kaffe fra Kenya eller lignende.

Skulle de betale 3 kroner mere for svinekød hos slagteriet mærkede forbrugeren det ikke , men hvis så supermarkedet de skal have 5 kr. mere i avance også så er det at det begynder at kunne mærkes..

 

Hilsen en der godt tør stå ved hvem jeg er.

  Kaj Munck Faxe svineproducent

Anonymous
17. jan 2011 kl. 13:06

Oplysninger om bilka Stammer fra proffessor Anders Drejer fra handelshøjskolen i Aarhus, de ligger på en video om styring i krisetider -

Jannie Nielsen
17. jan 2011 kl. 12:54

Til Anonymous (som åbenbart ikke tør stå ved sit svar!): Hvor har du lige de tal fra?? Det er vist ikke helt rigtigt vel, og det ved du godt.

Anonymous
11. jan 2011 kl. 11:56

Så byg nogle Supermarkeder, du er nok også langt bedre til at drive dem, Bilka har 4 kr hvergang de sælger for 1000,-

Hedebonden
11. jan 2011 kl. 11:38

Der er bare desværre en tendens til at en evt øget avance havner alle andre steder (detailhandel mv) end i primærproducentens (vores) lommer.

Anonymous
11. jan 2011 kl. 11:14

Uden for lilleputte landets grænser er det p.t. 2010 slutlagere og Usda raporten der fortæller lidt om det måske kan fortsætte.

Søren H
10. jan 2011 kl. 17:45

Fuldstændig enig i at vi skal følge samme hastighed som resten af Europa.

Hvorfor skal vi altid slås ihjel først i DK - tør en organisation svare på det/dette indlæg? (dermed ikke sagt at der ikke skal ske udvikling på miljø fronten, det er bare SÅ pisse urimeligt at vi skal konkurrere på vilkår som ikke er ens).

Hvorfor kommenterer en fra vore egne organisationer aldrig feks. på denne side?

Hvorfor kommenterer en person som Rene La Cour aldrig her?...hvorfor er det altid kræve, og INGEN forslag til hvem der skal betale? (...eller fru Bischop for den sags skyld).

Hvorfor medgiver en grøn (undskyld at jeg har måttet bruge dette grimme ord, har ikke et pænere) organisation, ikke at en almindelig befolkning -simpelthen det at leve, medfører udledninger? At jeg skriver at "grøn organisation" efterhånden er blevet et skældsord, er det lidt en joke for at sætte situationen på spidsen. Min pointe er at jeg savner financiering af forslag og krav, jeg savner medansvar, jeg savner at man indrømmer at tryk avler modtryk, jeg savner at man medgiver (læs, tør indrømme) at presset i enkelte (og læs og forstå så, enkelte!) tilfælde desværre udløser ligegyldighed og retfærdiggørelse af miljø svineri. Det er ved at være sådan at ligeså snart man nævner "grøn" så enten smiles der eller der tages boksehandsker på.

Hvorfor oplyser vore organisationer ikke forbugerne om, hvorfor prisen på feks brød i butikkerne stiger, ville gøre forståelsen lettere.....ikke mindst ville det komme frem at de 74øre der er mel for i et standard brød - IKKE berettigere til 6-7 kroner mere i butikken. Forbrugerne tror det er bonden der får pengene.

Hvorfor ..........

 

Smeden
10. jan 2011 kl. 17:44

Kan I huske hvad det skete sidst da kornprisen steg, bageren satte et skilt op med at han desværre var nødsaget til at sætte prisen op på brødet,han glemte bare at sætte prisen ned igen da kornprisen faldt året efter .

bondekonen
10. jan 2011 kl. 17:23

 

Fortæl det til forbrugerne = de kommende vælger. Det er jo et politisk valg om vi skal følge samme hastighed som vore kollegaer i EU og om vi bruger samme ønskelig ? målbar ?  naturtilstand ? i alle  medlemslande der skal leve op til de rammedirektiver som ligger til grund for planerne.

L M S wrote:

Husk at gøre indsigelse/høringssvar mod vandplanerne på www.blst.dk

Vi andre må så se og finde alternative overlevelses muligheder efter vækst er udelukket og nu måske også efterløn og en senere pensionsalder.

L M S
10. jan 2011 kl. 14:40

Husk at gøre indsigelse/høringssvar mod vandplanerne på www.blst.dk

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke