Ved udgangen af 2016 var nedskrivningerne på landbruget faldet ganske betragteligt sammenlignet med samme tidspunkt året før. Det skriver Jyske Bank i deres årsberetning.

Ultimo 2016 udgør ledelsesmæssige skøn på nedskrivninger 471 millioner kroner, hvoraf 235 millioner kroner vedrører landbrug mod henholdsvis 462 millioner kroner og 285 millioner kroner ultimo 2015.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Koncernens nedskrivnings- og hensættelsessaldo udgjorde 1,3 procent af udlån og garantier ultimo året mod 1,6 procent ultimo 2015.

Koncernens samlede saldo for nedskrivninger og hensættelser samt underkurssaldo udgjorde 6.816 millioner kroner mod 8.261 millioner kroner ultimo 2015, hvilket svarer til henholdsvis 1,5 procent og 2,0 procent af den samlede saldo af udlån og garantier. Det er vækst i boligudlån med lav kreditrisiko, der driver væksten i udlån og garantier og som konsekvens heraf falder procenten.

- Dansk landbrug, særligt mælke- og svineproducenter, blev udfordret af faldende afregningspriser i 1. halvår. Stigende priser i 2. halvår forbedrer rentabiliteten, men sektoren er fortsat strukturelt udfordret med et højt gældsniveau og mange steder et nedslidt produktionsapparat.

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er således fortsat koncernens mest risikofyldte branche målt på nedskrivninger i procent af udlån og garantier.