Jyske Bank har ifølge en meddelelse ikke villet gøre brug af et tilbud om at købe de udstedte aktier i Ringkjøbing Landbobank. Ringkjøbing Landbobank skriver i en meddelelse:

-Som oplyst i den fælles selskabsmeddelelse fra Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank af den 18. april 2018 afgav Nykredit koncernen et tilbud til Jyske Bank om at købe de udstedte Ringkjøbing Landbobank aktier af Jyske Bank efter gennemførsel af den planlagte fusion.Købstilbuddet blev fremsat til en kurs svarende til den vægtede gennemsnitskurs på Ringkjøbing Landbobank aktien i perioden fra og med onsdag den 11. april 2018 til og med tirsdag den 17. april 2018, lyder det fra banken

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og af meddelelsen fremgår det ligeledes:

-Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank har fra Nykredit koncernen modtaget besked om, at Jyske Bank ikke ønsker at gøre brug af dette tilbud.Meddelelsen fra Jyske Bank indeholder ikke yderligere informationer om Jyske Banks stillingtagen til fusionen mellem Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank - i øvrigt en fusion, som bakkes op af de to bankers bestyrelser. Såfremt Jyske Bank måtte vælge at blive aktionær i Ringkjøbing Landbobank efter den planlagte fusion, hilser vi dem meget velkommen. Det er uændret vores forventning, at fusionen gennemføres på de vilkår, som tidligere er oplyst. Der henvises til den fælles selskabsmeddelelse af den 18. april 2018, skriver banken.