Bo Skouby Rosendahl er fra 1. oktober ansat som chef for de 120 medarbejdere, der er beskæftiget i Jysk Regnskab, regnskabsafdelingen i Jysk Landbrugsrådgivning.

- Det attraktive ved ledelse er at være med til at udvikle mennesker og samtidig gøre en forretning bedre og mere effektiv. For selv i en god virksomhed skal der skabes udvikling, hvis man stadig vil være dem, de andre måler sig med, fortæller Bo Skouby Rosendahl, der tror på at styrken som chef bl.a. ligger i at udfordre og at blive udfordret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For mig handler det om at turde give åben og ærlig feedback. Ellers er der ingen, der kan præstere noget.

Bo Skouby Rosendahls uddannelsesmæssige baggrund er en revisoruddannelse og HD i Regnskab.