Jutland Meat ansætter 29
Slagteriet Jutland Meats produktion er steget med 50 procent i 2010.
På bare en måned har Jutland Meat A/S ansat 29 nye medarbejdere. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
I 2010 nåede det selvstændige slagteri op på 196 ansatte og en omsætning på 700 millioner, mod en medarbejderstab på 136 og en omsætning på 550 millioner i 2009. Og vokseværket fortsætter.
Slagteriets produktion er steget med 50 procent i løbet af 2010.
Direktør Frans Stortelder forklarer, at successen i høj grad skyldes virksomhedens begrænsede størrelse.
- Vi er jo ikke en kæmpe organisation med mange led og mange forskellige slagterier. Ved at være lille og placeret i én bygning undgår man megen bureaukrati, fortæller Frans Stortelder ifølge avisen og tilføjer, at de ansatte også føler en større tilknytning til en virksomhed, når den ikke er så stor.









Kommentarer