Green Team Group kommer ud af regnskabsåret 2010/2011 med at overskud på 49,2 millioner kroner før skat mod 36,4 millioner i det foregående regnskabsår.

- Jeg glæder mig nok mest over, at regnskaberne viser, at koncernens udvikling meget nøjagtigt følger den 2020-plan, vi har lagt. Vores største hæmsko i øjeblikket er faktisk, at vi ikke kan skaffe tilstrækkeligt med træer, fordi forbrugerne i stigende grad efterspørger juletræer af nordmannsgrantypen, siger direktør Peder Østbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For fem år siden var koncernresultatet før skat 4,7 millioner. Der er altså tale om en mangedobling af årsresultatet i løbet af få år. Green Team Group er moderselskab i en koncern, hvor Majland A/S driver planteskole, og Green Team Holding A/S tager sig af produktion og salg af juletræer samt handel med pyntegrønt.